For noget
tid siden henvendte Sune Blom fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS, http://www.dgsnet.dk) sig her på forummet for at
finde en ateist til at deltage i et e-mail-interview sammen med Anders Møberg,
der er Landsungdomssekretær i Indre Missions Ungdom (http://www.imu.dk).
Interviewet
skal være en del af en serie kaldet KLINCH i DGS's blad, hvor to modsatrettede
synspunkter hver gang sættes overfor hinanden.
Jeg sagde
ja til at deltage og modtog derefter fire spørgsmål fra Sune, og min modpart
Anders fik de samme spørgsmål. Vi måtte bruge ca. 100 ord til at besvare hvert
spørgsmål, og det blev gjort klart, at vi ikke
skulle deltage som repræsentanter for vores respektive foreninger.
Efter
aflevering af vores svar, fik vi modpartens svar og skulle så stille to
spørgsmål til vedkommende.
Det var
lidt af en udfordring at skulle svare på nogle store og gode spørgsmål på kun
100 ord, men det var sjovt at prøve, og det er altid rart at møde en, som man,
trods et fundamentalt anderledes livssyn, synes er en rigtig fin fyr.
Sune og
Anders har efterfølgende været så venlige at lade mig bringe spørgsmål og svar.
De kommer herunder. Først de fire spørgsmål fra Sune sammen med Anders’ og mine
svar, så mine spørgsmål til Anders, og til sidst Anders’ spørgsmål til mig.
Sunes
spørgsmål
Spørgsmål:
Hvad er det at tro for dig?
Anders'
svar: Jeg tror på Jesus Kristus. Mange mennesker relaterer bevidst eller
ubevidst til noget større udenfor dem
selv. Måske i form af tanker, nogle ord, en bøn i ny og næ, fadervor fx
eller på andre måder. Det gør jeg også, men min relation er til Gud i himlen,
som sendte sin egen søn til jord og ultimativt lod ham korsfæste med det ene
formål: at frelse mennesker (Joh 3,16). Min relation til Gud bygger på bibelen,
hvori jeg lærer Gud at kende og forstår, hvem jeg selv er i forhold til Ham.
Mortens
svar: Der er to former for tro.
Jeg kan
tro, at der sandsynligvis er mælk i køleskabet, fordi jeg satte den derind
efter morgenmaden.
Jeg kan
også tro, at jeg med sikkerhed, men uden begrundelse, ved, at Gud fik sin egen
søn korsfæstet (sønnen var i virkeligheden Gud selv og var født af en jomfru,
der var blevet gjort gravid af en ånd, som også var Gud selv), for at han kunne
tilgive alle mennesker for den synd, de fik, da han fik en talende slange til
at lokke to andre mennesker (den ene lavet af jord, den anden af et ribben) til
at spise fra et magisk træ.
Spørgsmål: Hvorfor tro/ikke tro?
Anders'
svar: På et tidspunkt nåede jeg dertil, hvor jeg ikke kunne andet end tro
på Jesus Kristus, fordi det kun var hos ham jeg fandt svar på mine spørgsmål.
Jeg
oplever at verden lider, at mennesker lider og at jeg selv er i nød. Ikke bare
sultne, fattige og terroriserede mennesker lider, men overalt lider mennesker
fysisk, psykisk og åndelig nød. Sygdom, stress, angst, misbrug, kedsomhed – you
name it! Mange har et rigtig godt liv, men selv der bliver det svære i livet
forsøgt dulmet med ting der ikke holder.
Den, som
kender lidelse, men som ikke kender Jesus Kristus, søger svar på livets svære
eksistentielle spørgsmål, fordi lidelsen tvinger os til det.
Mortens
svar: Jeg har brugt meget tid på at undersøge argumenter og beviser for og
imod guders eksistens, og alt peger på, at de ikke eksisterer. Derfor tror jeg
ikke.
At tro på
noget uden beviser og handle derefter er farligt. I middelalderen troede folk
på hekse, derfor torturerede og dræbte de uskyldige. Nogen tror, at Gud vil
have vantro dræbt, derfor slår de uskyldige ihjel.
Tro er en
falsk mental krykke. Trøsten fra mennesker når jeg er ked af det, eller glæden
når jeg kan bringe et smil frem på læberne af den pige, jeg elsker, er for mig
langt mere værd end vage forsikringer om, at Gud elsker mig.
Spørgsmål: Hvordan afgøre i om en
handling er god eller dårlig?
Anders'
svar: Grundlæggende mener jeg, at alle bør følge den lov, som danske
politikere på demokratisk vis har vedtaget. Så derfor er jeg imod for eksempel
sort arbejde.
Derudover
forsøger jeg at navigere ud fra klassiske kristne værdier baseret på bibelen.
Det betyder for mig, at en handling er dårlig, hvis den strider i mod det, som
bibelen siger.
Jeg kan
kun finde et eksempel på at loven i DK og bibelen går direkte imod hinanden.
Bibelen siger: Du må ikke slå ihjel. Abortloven siger: Du må gerne slå børn i
mors mave ihjel. Det sidste mener jeg er en ”dårlig” handling.
Mortens
svar: Jeg overvejer om handlingen skader eller gavner, følger
samvittigheden, diskuterer og ser på samfundets holdning. Vi må sammen finde ud
af det, i stedet for at slå op i en falsk facitbog.
Hvis jeg
skulle slå op i en bog, ville den være baseret på forskning i menneskets natur
og ikke være skrevet i et stammesamfund, hvor en trillebør var high tech – og
den skulle ikke som Bibelen retfærdiggøre massemord, slaveri og voldtægt.
Jeg vil
påstå, at kristne, ligesom ateister, følger samvittigheden, ikke Bibelen.
Ellers ville de stene deres sønner til døde, hvis de ikke adlyder (5. Mosebog
21,18-21, bakket op af Jesus i Mattæus 15,4).
Spørgsmål: Hvordan forholder i jer til
noget uforklarligt?
Anders'
svar: Jeg er nok temmelig rationelt indstillet og vil helt sikkert imødegå
noget uforklarligt ved at søge efter viden, der kan forklare det. Jeg besidder
en nok temmelig stor skepsis i mødet med ”overnaturlige” fænomener.
Men ok, er
noget uforklarligt, så er jeg også klar på at lade det være uforklarligt, og
kan sådan set godt leve med det. Jeg erkender, at der er mere mellem himmel og
jord end som så og tror på, at noget uforklarligt kunne komme fra Gud eller fra
hans modsætning.
Jeg må
indrømme at uforklarlige fænomener ikke spiller nogen særlig rolle i min
hverdag.
Mortens
svar: Ved at forsøge at forklare det. Lykkes det ikke, betyder det ikke, at
det var Gud, der gjorde det, men derimod, at verden er kompliceret. Der er
meget, vi endnu ikke har fundet ud af, og der kan være mange situationer, hvor
man ikke har nok information til rådighed til at vide, hvad forklaringen er. At
vikingerne ikke kunne forklare lyn, betyder ikke, at det rent faktisk var Thor,
der lavede lynene.
Mange
begivenheder, der ser uforklarlige ud, er i virkeligheden bare tilfælde. Hvert
øjeblik er der milliarder af begivenheder, så statistisk set skal der ofte ske
usandsynlige sammentræf.
Mortens spørgsmål til Anders
Spørgsmål:
Hvordan kan du mene, at abort er forkert, fordi det er mord på børn, og
samtidigt tilbede en gud, der myrdede alle de uskyldige førstefødte børn i
Egypten?
Anders'
svar: Et foster er lige så meget et barn, som det fødte barn. Livet begynder
ved undfangelsen. Det femte bud siger, at du ikke må slå ihjel, og jeg er imod
abort, fordi jeg ikke vil slå børn ihjel.
Jeg mener,
at det er legitimt at skelne mellem abort og mordet på drengebørnene i Egypten.
Egypterne
tvinger Israelitterne til slavearbejde. Guds mission er at frelse verden og en
del af hans frelsesplan var at gøre Israelitterne til et stort folk, hvor ud
fra Messias (Jesus) kunne opstå. For at få Israelitterne ud af Egypten gav Gud
først egypterne 9 chancer, men ultimativt vælger Farao at beholde sine slaver,
og det ender med at koste Egypten de førstefødte drengebørn. Gud viste
barmhjertighed, men Farao tog ikke imod den.
Spørgsmål:
Hvad mener du, om følgende fra Det Nye Testamente: ”manden blev ikke skabt for
kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld”, “manden er kvindens hoved” og
“sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt“?
Anders'
svar: Disse tekster skal forstås i hele den tekstmæssige sammenhæng. F.eks.
er ”I skal underordne jer hinanden”
overskriften her. Ægtemandens underordning består i, at han skal elske kvinden
og give sig selv hen for hende. Hustruens underordning består i at stille sig
ind under manden, som sit hoved, men kun på det åndelige område, hvor det også
gælder at ”man bør adlyde Gud mere end
mennesker”.
Ny
testamente er bare ikke politisk korrekt, men den er ikke imod ligestilling! Ny
testamente ønsker at skelne mellem det at være kvinde og det at være mand,
fordi vi er skabt forskellige. Også moderne parrådgivning (mænd fra mars/kvinder
fra venus) har erkendt forskellene og opfordrer til at give forskellene plads.
Anders'
spørgsmål til Morten
Spørgsmål: Kan du sige ret meget andet
end ”Gå, hjælp dig selv (i dit tilfældige sammentræf af et liv)” til den læser,
som er blevet ditchet af kæresten, er sørgeligt ensom og som ingen mennesker
viser kærlighed?
Mortens svar: Jeg vil i hvert fald ikke sige "Gud elsker dig"
og trøste med en usynlig ven, der garanteret ikke kommer til hjælp. Det ville
være en hån. I stedet ville jeg sige, at verden er et fantastisk sted, og der
er hjælpsomme mennesker og organisationer at opsøge. Der er aktiviteter, man
kan melde sig til for at finde fællesskab, og man kan søge professionel hjælp.
I den sidste ende har vi selv et ansvar, og det er vel fint nok at have et
ansvar for egen lykke? Og er det ikke bedre at møde virkeligheden end at leve
på en løgn?
Spørgsmål: Vi forholder os til, om det vi oplever er retfærdigt eller
ej. Vi siger: Det har du ikke ret til!!!!
Eller: Det er min ret at… Det kan
vi kun gøre, fordi vi forholder os til at noget er retfærdigt og at andet ikke
er. Og at det gælder for andre end os selv. Det som er ret konstitueres altså ikke af, hvad jeg selv mener, men af noget
som er større end og uden for mig selv. Er det ikke en udfordring for dig som
ateist, at mennesker på den måde konstant relaterer til en noget evigt gyldigt,
en større sandhed (Gud !?), som vi samtidig mener er gældende for alle?
Mortens svar: Jeg forstår ikke, hvad udfordringen er? Jeg relaterer
altid til "noget som er større end og uden for mig selv" og
"gældende for alle", nemlig virkeligheden.
Derudover er begrebet 'ret' ikke
eviggyldigt. Tidligere havde man ret til at have slaver, det har vi ikke i dag.
Alle tider og samfund har egne syn på 'ret'.
Enighed om 'ret' skyldes ikke Gud, men vores evolutionære baggrund som sociale
dyr og interaktionen med vores medmennesker.
Endeligt er det bedre i fællesskab at forbedre vores opfattelse af 'ret' end at
følge en gud, der mener, at det var 'ret' at flå 42 børn til døde, fordi de
drillede en profet (2. Kongebog 2,24).