I denne tredelte artikelserie gennemgår jeg en række af de problemer, der er ved de egenskaber, der ofte tilskrives guderne for de store religioner, der er fremherskende i dag. Del 1 gennemgik en række af egenskaberne i isolation og viste, at de er meget svære at definere uden enten at støde på logiske umuligheder eller at måtte udvande begreberne til ugenkendelighed.

Som om det ikke var slemt nok, så modsiger flere af egenskaberne hinanden – Gud er ganske enkelt inkompatibel med sig selv. Det skal vi se nogle eksempler på her i del 2.

En tidløs skaber

Del 1 sluttede med at omtale ideen med en tidløs Gud, og det blev bemærket, at det er svært at se, hvordan en sådan Gud kan interagere med vores tidslige verden.

For at komme uden om dette problem kunne man forestille sig at kombinere Guds tidløshed med at han er altings skaber. Ideen er så, at da Gud skabte tiden sammen med Universet blev han selv tidslig, og når eller hvis Universet ophører, så bliver han tidløs igen.

Dermed kan han både være evig og interagere med verden, mens den eksisterer – eller kan han? Forklaringen forudsætter, at Gud er tidløs før tiden bliver skabt og igen efter, at den ophører, men der er jo netop ikke noget før og efter, da tiden ikke findes, og tidløshed kan ikke slutte, da det forudsætter tid – forklaringen er en omgang forvrøvlet begrebsforvirring.

Hovedløse handlinger

Ofte betegnes Gud som værende uden krop, og nogle siger, at han er ”ren ånd”, hvad det så end er. Men hvis Gud ikke har nogen krop, så kan han naturligvis ikke lave handlinger, der kræver en krop, og dermed er der en lang række handlinger, han ikke kan udføre. Der er altså en stor begrænsning på hvilke handlinger, han kan foretage og en uendelig mængde handlinger, som mennesker og dyr kan udføre, som han ikke kan – en så stor begrænsning kan virke inkompatibel med almægtighed.

Som en naturlig videreførelse af det, kan vi forestille os et væsen, der er præcis som Gud bortset fra, at det har en krop. Dermed vil det kunne udføre handlinger, som Gud ikke kan, og dermed er Gud ifølge M4 ikke almægtig. Det kan så indvendes, at Gud i kraft af sin kropsløshed måske kan noget, som væsenet med krop ikke kan, men så kommer vi til det problem, at vi skal sammenligne magtfuldheden af deres forskellige mulige handlinger, og det er basalt set umuligt for os, hvormed problemet med begrebet almægtighed bliver endnu mere klart.

Manglen på en krop giver også problemer, når man kombinerer den med at Gud ofte siges at være allestedsværende, for hvordan kan han være et givet sted, hvis han ikke har nogen krop? Det giver kun mening at tale om, at noget er et sted, hvis det noget rent fysisk er der.

Guds død

Hvis Gud er evig, så kan han ikke dø, men det sætter en begrænsning for hans almægtighed, for så kan han ikke begå selvmord. Vi kan forestille os et væsen, som kan alt det, Gud kan, men som kan vælge ikke at være evigt. Et sådant væsen kan begå selvmord, og dermed har det mere magt end Gud, og Gud er ifølge definition M4 ikke almægtigt.

Er Gud viljeløs og amoralsk?

Hvis Gud er alvidende, så ved han på forhånd, hvilket valg han vil træffe i enhver situation, men hvis man før man træffer et valg med fuldstændig sikkerhed ved, hvad man vil gøre, er der så rent faktisk tale om et valg? Hvis ikke så kan Gud ikke have fri vilje.

Hvis Gud ikke kan træffe valg kan han så være moralsk? Jeg mener, at moral må forudsætte fri vilje. En sten er ikke umoralsk, hvis den falder ned i hovedet på mig, derimod er den uden moral – den er altså amoralsk (ikke at forveksle med umoralsk). Tilsvarende er Gud amoralsk, hvis han ikke kan foretage valg.

En tidløs Gud løber ind i præcis de samme problemer, for uden tid kan man ikke træffe valg og udføre handlinger.

Problemet med ondskab

Selv vi ignorer argumenterne om, at Gud ikke kan træffe valg, så er der stadig store problemer med at opretholde ideen om algodhed og moralsk perfektion. For kan Gud have disse egenskaber, når han har skabt en verden, hvor der er ondskab og naturkatastrofer?

Problemet med ondskab og Guds egenskaber kan kompakt formuleres som følger:

<!--[if !supportLists]-->1. <!--[endif]-->Gud ved, at der er ondskab i verden, ellers er han ikke alvidende.

<!--[if !supportLists]-->2. <!--[endif]-->Enten vil han ikke fjerne ondskaben, eller også har han ikke magten til det, og så er han ikke almægtig.

<!--[if !supportLists]-->3. <!--[endif]-->Hvis han har viden om ondskab og magt til at fjerne den, men ikke vil gøre det, så er han ikke algod.

<!--[if !supportLists]-->4. <!--[endif]-->Konklusion: Gud kan ikke være både alvidende, almægtig og algod.

Der har været talrige forsøg på at komme ud af denne kattepine. Et af dem er at sige, at fri vilje er et gode, og at det er nødvendigt, at mennesker skal have mulighed for at vælge mellem gode og onde handlinger. Dermed kan vi ikke komme uden om ondskab i verden.

For mig er dette et meget dårligt argument. For det første skulle man mene, at det var muligt for en almægtig gud at skabe en verden, hvor mennesker havde mulighed for at træffe moralske valg, uden at gøre plads til ondskab i en grad, som f.eks. Hitler leverede.

For det andet er argumentet stik mod, hvad mennesker mener i hverdagen. Vi ser ikke religiøse mennesker argumentere for, at der ikke skal være politi og retsvæsen, fordi det er vigtigt at mennesker skal være frie til at vælge mellem godt og ondt. Derimod sætter troende såvel som ateister uskyldiges ret til ikke at blive udsat for overgreb over den kriminelles ret til frit at vælge at begå overgreb.

Det er sandsynligvis det overvældende flertal af religiøse, der mener, at en stat, der har magten til at stoppe voldshandlinger mod dets borgere, men som vælger ikke at gøre det, er umoralsk, og man vil fordømme dens mangel på indgriben. Hvorfor fordømmes Gud så ikke?

Det er først når den troende bliver tvunget til at forsvare sin inkonsistente tro, at vedkommende gør så meget vold på sit normale standpunkt.

Endeligt er der det problem at forsvaret med fri vilje ikke tager højde for naturkatastrofer. Tsunamien i Asien i 2004 kostede hundreder af tusinder menneskeliv. Hvordan kan en algod, alvidende og almægtig gud tillade sådan en katastrofe? Eller hvad med pest, der så vidt jeg ved, har et antal ofre, der skal tælles hundreder af millioner menneskeliv?

Det klassiske forsvar mod dette er at sige, at vi ikke har Guds perspektiv, og at han kan se, at der i den sidste ende kommer noget godt ud af det.

For det første, så forekommer det ekstremt usandsynligt, at der skulle kunne komme noget ud af disse hændelser, der kan gøre op for så megen lidelse. For det andet, så prøv lige at stoppe op og overvej, hvad der egentlig bliver sagt: Den troende siger, at tortur af uskyldige, massemord og død og lemlæstelse af hundreder af millioner ved sygdom og naturkatastrofer er godt.

Prøv at læse det en gang til: Den troende siger, at tortur af uskyldige, massemord og død og lemlæstelse af hundreder af millioner ved sygdom og naturkatastrofer er godt.

Udover at være en ekstremt uhyggelig tanke, så viser den, at for at forsvare, at Gud er algod, må den troende sige, at vi er ude af stand til at vurdere om noget er godt eller ondt, og dermed er vi også ud af stand til at vurdere om Gud er god, hvormed det bliver indholdsløst for os at sige at Gud er algod.

Del 3

Denne del af artikelserien har argumenteret for, at Guds tradionelle egenskaber ikke synes kompatible med hinanden. I den tredje og sidste del skal vi prøve at sammenligne egenskaberne, med det, der rent faktisk står i religionernes hellige tekster

Feedback: Giv din mening om dette essay tilkende her.

Redigeret 29.03.2009: Fjernet afsnit om problemer med kropsløshed og erfaringsviden efter feedback i nedenstående tråd.

Redigeret 29.03.2009: Link til del 3 tilføjet.