Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a Den 1'ste post fra de 30 nyeste emner, som RSS2 feed Debatér i vores debatforum Bidrag til vores wiki opslagsværk Besøg vores engelske søsterside Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a   Ateistisk Forum
Foreningen
Information
Bliv medlem
Donationer
Butikken
Kontakt os
OSS
Nyheder
Norden
Europa
Verden
Organisationer
Annonceringer
Meddelelser
Artikler
Essays
Kommentarer
Biografier
Humor
Temaer
Interview 2004
Bibelforfalskning
Emner
Ateisme
Religion
Oprindelse
Send os
Dine nyheder
Dine artikler
Ophavsret
Diverse
Links

Forside : Artikler : Kommentarer


Gudløse hjerner -- et svar
Af Torben Peitersen, Ateistisk Forum
Aug 26, 2009, 09:40

Send artikel
Printer venlig side

Politiken bragte 22.8. et interview med to ateismekritikere og forfattere, Lars Christiansen og Lars Sandbeck (C&S). Ikke overraskende er Ateistisk Forum uenig i alt hvad de citeres for.

Ateismen er en logisk følge af et rationelt, materialistisk verdenssyn. Ud fra dette er det særdeles rimeligt at opfatte mennesker som dyr underlagt biologiske og kemiske lovmæssigheder. Ingen ånd, ingen sjæl, ’blot’ bevidsthed. Dette leder, modsat C&S’ påstande, ikke direkte til nazismens udrensninger. Selvom menneskelig moral er varieret og afspejler kulturelle og filosofiske forhold, udspiller den sig på baggrund af et følelsesapparat og moralske instinkter der er aflejrede i vore gener gennem årmillioners evolution. Det er de sandheder om de menneskelige vilkår, som selve naturen har fundet vigtige nok til at indprente i vort DNA – større fås de ikke. Disse forsvandt ikke med den nordiske mytologi, og lige så lidt forsvinder de når kristendommens usandheder gennemhulles. Snarere tyder alt på at det kræver massiv, totalitær hjernevask at få folk til at fravige vore naturlige moralske instinkter. Denne moralske virkelighed forbliver den samme, mens de religiøse begrundelser varierer. Begrundelser der er lige så relevante for moralens eksistens og natur, som Thor er for tordenvejrets. Kun folk der vitterligt tror, vi alene holdes i ave af udsigten til evig pinsel, frygter at folk erkender virkeligheden. Selvfølgelig kan vi tåle den. Vi lever den! Det er C&S’ ideologiske fængsel der gør, at de ikke kan forestille sig en moral baseret på andet end uvidende bronzealdernomaders chauvinistiske skriverier. Endelig ville det da være interessant om C&S rent faktisk kunne dokumentere højere kriminalitet hos ateister?

C&S beklager sig også over nyateisternes primitive teologi. Overført til Kejserens nye klæder er C&S ikke interesserede i den lille drengs synspunkt, før han har læst den righoldige litteratur om kejserlig beklædning. Vi mener derimod at kritik åbenlyst lader sig gøre uden at acceptere modstanderens præmisser. Særligt fordi C&S lader til at leve i en humanistisk boble, fyldt med ”ånd” og ”sjæl” ord uden nøjagtige referenter hvor de gyser ved hver naturvidenskabelig landvinding. Intet under de foretrækker Nietzsche frem for Dawkins, løs snak frem for målinger og vejninger. Hver gang neurologer eller psykologer måler på vores frie vilje og reaktionsmønstre, understøttes ”biologismen”. Dette er fakta. Man kunne ønske, C&S forholdt sig til fakta, i stedet for at drømme sig tilbage til sofisternes tid, hvor lænestolsargumenter rakte til alt og empiri var unødvendigt.

ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.

Til toppen

Søgning
Nyeste Artikler

Nyeste Emner