Formålet med denne artikel er at give en generel introduktion til ateisme. Selvom jeg har bestræbt mig på være så neutral som mulig hvad angår omstridte spørgsmål, så husk på at dette dokument kun repræsenterer et synspunkt. Jeg vil opfordre dig til at læse bredt og danne dine egne konklusioner. For at skabe sammenhæng og retning har jeg skrevet denne artikel som en tænkt samtale mellen en teist og en ateist. Alle spørgsmål som bliver stillet af teisten er spørgsmål som gentagne gange er dukket i nyhedsgruppen alt.atheism. Bemærk at denne artikel hælder til at besvare spørgsmål som bliver stillet af kristne. Det er fordi det altovervejende er kristne der evangaliserer på alt.atheism nyhedsgruppen.Så når jeg taler om religion, så refererer jeg primært til religioner såsom Kristendom, Judaisme og Islam der indebærer en eller anden form for overmenneskeligt guddommeligt væsen.

1. “Hvad er ateisme?”
2. “Men er manglende tro på Gud ikke det samme som en tro på at Gud ikke eksisterer?”
3. “Hvad er så agnosticisme?”
4. “Hvad en fritænker?”
5. ”Hvad er den filosofiske begrundelse eller basis for ateisme?”
6. ”Men er det ikke umuligt at bevise nogets ikke-eksistens?”
7. ”Men hvad hvis Gud grundlæggende ikke kan påvises?”
8. “Gud er unik. Han er det højeste væsen. Universets skaber. Han eksisterer pr. definition”
9. ”Hvad nu hvis jeg præsenterede et logisk bevis for Guds eksistens?”
10. ”Men alle ved da hvad Gud betyder!”
11. ”Ok, vil du være tilfreds hvis jeg så definerer hvad jeg mener med ”Gud” og derefter giver et logisk bevis for hans eksistens?”
12. “Det virker som om at ingenting vil kunne overbevise dig om Guds eksistens!”
13. ”Ok, så du syntes der er filosofisk begrundelse for ateisme, men er det ikke en religiøst overbevisning?”
14. “OK, strengt taget er ateisme måske ikke en religion. Men overbevisning om ateisme (eller videnskab) er da stadig et trosspring ligesom religion?”
15. “Hvis ateisme ikke er religiøs så må det da være anti-religiøst?”
16. “Det må da være et udtryk for stats ateisme, hvis man ikke tillader religiøse overvejelser i ledelsen af et land?”
17. “Hvad med bøn i skolerne? Hvis Gud ikke eksisterer kan du jo være ligeglad med om der bliver bedt?”
18. “Du nævnte kristne som indsamler til ulandsstøtte. Hvad med ateister? Hvorfor er der ingen ateister som indsamler til godgørende formål eller hospitaler? Har ateister ikke noget imod religiøs velgørendhed?”
19. “Du sagde at ateisme ikke er anti-religiøs. Men måske er det en reaktion mod ens opdragelse, en form for oprør?”
20. “Hvordan er ateister forskellige fra religiøse mennesker?”
21. "Er ateister ikke mindre moralske end religiøse mennesker?"
22. “Er der overhovedet noget der hedder ateistisk moral?”
23. ”Er ateister ikke bare teister som benægter Gud?”
24. “Det er vel stiltiende accept af Gud at debattere hans eksistens?”
25. ”Men ønsker ateister ikke at tro på Gud?”
26. “Selvfølgelig kan ateister ikke se nogen beviser for Guds eksistens. De er ikke villige i deres sjæle til at se!”
27. “Er livet ikke komplet meningsløst for en ateist?”
28. ”Hvordan finder ateister trøst i nødens stund?”
29. ”Er ateister ikke bange for at det skal vise sig de tager fejl?”
30. ”Så hvorfor skulle teister sætte spørgsmålstegn ved deres overbevisning? Kan man ikke bruge samme argumenter?”
31. “Hvilken slags skade?”
32. “De var ikke ægte troende. De brugte bare religion som en slags undskyldning”
33. “Selvfølgelig skal man sætte spørgsmål tegn ved mere ekstreme religiøse overbevisninger. Men eftersom at ingen nogensinde har modbevidst Guds eksistens, så er det højst usandsynligt at de religiøse overbevisninger der deles af alle religioner er nonsens”
34. “Hvis ateisme er så fedt, hvorfor er der så, så mange teister?”
35. “Men når så mange kulturer har udviklet religion må det da betyde noget?”
36. “Hvad med alle de berømte videnskabsmænd og filosofer som har konkluderet Guds eksistens?”
37. “Indikerer religion som et udbredt fænomen ingenting?”
38. “Selvom religion ikke er 100% sandt så bærer det dog nogle vigtige budskaber. Hvad er ateismens budskab?”

1. “Hvad er ateisme?”

Ateisme er karateriseret ved fraværet af en tro på guders eksistens. Denne mangel på tro er generelt resultatet af et bevidst valg eller manglende evne til at acceptere religiøse læresætninger der bogstavelig talt er utrolige. Det er ikke en mangel på tro der er født ud af simpel uvidenhed om religiøs lære.

Nogle ateister går videre end bare at mangle en tro på guder. De tror ikke på at en bestemt gud eller at nogen guder eksisterer. At mangle en tro på gud bliver ofte benævnt ”svag ateist” (negativ ateist). At have en tro på at gud ikke eksisterer bliver ofte benævnt ”stærk ateist” (positiv ateist).

Det er op til debat hvorvidt folk som aldrig er blevet konfronteret med gude konceptet er a-teister eller ej. Men eftersom det er usandsynligt at du vil møde nogen som aldrig har stødt på religion er dette ikke en væsentlig debat.

Det er dog vigtigt at bemærke forskellen mellem stærk og svag ateisme. Svag ateisme er manglende tro på guders eksistens. Stærk ateisme er en bestemt overbevisning om at guder ikke eksisterer. Pas på med at generalisere og forstå alle ateister som stærke ateister. Der er en væsensforskel på den ”stærke” og ”svage” position. Det er ikke blot et spørgsmål om gradbøjning.

Nogle tror på alle guders ikke-eksistens. Andre begrænser deres stærke ateisme til specifikke guder såsom den kristne Gud.

2. “Men er manglende tro på Gud ikke det samme som en tro på at Gud ikke eksisterer?”

Bestemt ikke. Ikke at tro noget er sandt er ikke det samme som at tro det er falsk. Man kan være i en situation hvor man ikke ved om noget er sandt eller falsk.

3. “Hvad er så agnosticisme?”

Termen “agnosticisme “ blev dannet af Professor T.H. Huxley ved et møde i det Metafysiske Selskab i 1876. Han definerede en agnostiker som en person der afviste både stærk ateisme samt teisme og som en person der mente at spørgsmålet om en højere magt var ubesvaret og ubesvareligt. Sagt på en anden måde så er en agnostiker en person som mener at vi ikke ved og i sagens natur ikke kan vide om Gud eksisterer.

Siden Huxley definerede begrebet agnostiker så er det også blevet brugt til at beskrive de personer som ikke mener det i sagens natur er et ubesvarligt spørgsmål men blot et spørgsmål der endnu ikke er besvaret.

For at begrænse begrebsforvirringen over termen agnosticisme, så anbefales der at Huxleys originale definition benævnes ”streng agnosticisme” og at den anden definition benævnes ”empirisk agnosticisme”.

Ord kan være nogle glatte størrelser og sprog kan være upræcist. Lad være med at antage at du kan finde frem til en persons filosofiske ståsted udelukkende ved at se på om personen kalder sig ateist eller agnostiker. Der er fx mange mennesker som bruger agnosticisme i forståelsen ”svag ateist” og ateist i forståelsen ”stærk ateist”.

Fordi ordet ateist har så mange fænomenologiske betydninger er det svært at generalisere om ateister. Det er fx. ikke sikkert at alle ateister mener at videnskab er den bedste måde at lære om universet på. Det eneste du kan være sikker på er at ateister ikke har en tro på Gud.

4. “Hvad en fritænker?”

En fritænker er en der tænker frit…en som er villig til overveje enhver mulighed og som bestemmer sig for hvilke ideer der er rigtige eller forkerte udfra et konsistent sæt af regler såsom den videnskabelige metode.

Freedom From Religion (www.ffrf.org) har en piece som i detaljen beskriver hvad det vil sige at være en fritænker. Du finder piecen her.

5. ”Hvad er den filosofiske begrundelse eller basis for ateisme?”

Der er mange filosofiske begrundelser for ateisme. For at finde ud af hvorfor en person er ateist er det bedst bare at spørge.

Mange er ateister fordi de syntes måden hvorpå Gud bliver præsenteret af de største religioner essentielt er selvmodsigende og en sådan Guds eksistens er en logisk umulighed. Andre er ateister fordi de er skeptiske, fordi de ikke finder nogen beviser for Guds eksistens.

Der findes en række bøger som udreder de filosofiske begrundelser for ateisme. Her kan bla. nævnes Michael Martins ”Atheism: A Philosophical Justification” og George H. Smith’s “Atheism: The Case Against God”

Der findes selvfølgelig også mennesker som ikke har noget specielt logisk argument til at begrunde deres ateisme med. For nogen er det simpelthen den mest komfortable og fornuftigeste antagelse man kan have.

6. ”Men er det ikke umuligt at bevise nogets ikke-eksistens?”

Hvis vi et øjeblik antager at beviset for Guds eksistens ikke er en umulighed så vil der være hårfine årsager til at antage Guds ikke-eksistens. Hvis vi antager at noget ikke eksisterer så er det altid muligt at modbevise dette ved at finde blot ét eksempel på det modsatte.

Hvis vi på den anden side antager at noget eksisterer så vil et modbevis af dette kræve en udtømmende eftersøgning overalt for at sikre sig at det virkeligt ikke eksisterer. Dette er er upraktisk eller direkte umuligt.

Derfor er det generelt accepteret af vi må antage at noget ikke eksisterer med mindre vi har beviser for det modsatte. Selv teister følger denne regel det meste af tiden. De tror ikke på eksistensen af Usynlige Lyserøde Enhjørninger selvom de ikke kan bringe et endegyldigt bevis for at de vitterlig ikke findes et eller andet sted.

Antagelsen af Guds eksistens er en antagelse der ikke kan efterprøves. Vi kan ikke gennemføre en udtømmende eftersøging allesteder Gud kunne opholde sig for at bevise at han ikke er nogen af stederne. Så den skeptiske ateist antager som udgangspunkt at Gud ikke findes da dette er en antagelse vi kan efterprøve og en antagelse der kan modbevises.

De som bekender sig til stærk ateisme hævder typisk ikke at ingen slags Gud findes. De begrænser i stedet deres påstand til at omhandle specifikke instanser af Gud som beskrevet af diverse religioners tilhørere. Så altimens et endegyldigt bevis for en generel Guds ikke-eksistens er umuligt så er det muligt at bevise ikke-eksistensen af en Gud tilhørende en given religion. Det er måske endda muligt at modbevise eksistensen af alle guder i de kendte religioner.

Reelt set, så er overbevisningen om en ikke-eksistens af Gud som beskrevet af alle religioner meget tæt på en overbevisning af ingen guders eksistens. Det er som argument dog tilstrækkelig anderledes til ikke at være omfattet af modargumenter der baserer sig på ”umuligheden ved at modbevise nogets ikke-eksistens”.

7. ”Men hvad hvis Gud grundlæggende ikke kan påvises?”

Hvis Gud på nogen måde interagerer med vores univers så må effekten af denne interaktion have en fysisk manifestation. Guds interaktion med vores univers bør derfor i princippet kunne påvises.

Hvis Gud i princippet ikke kan påvises må det derfor være tilfældet at han ikke på nogen måde interagerer med vores univers. [Tim: Hvordan kan man så hævde Guds eksistens hvis han er upåviselig? Det er en selvmodsigelse]. Mange ateister vil argumentere for at hvis Gud overhovedet ikke interagerer med vores univers så har det ingen betydning om han eksisterer eller ej.

Bemærk at jeg i denne sammenhæng ikke engang kræver at Gud interagerer på en videnskabelig verificerbar fysisk måde. Jeg kunne måske modtage en eller anden åbenbaring eller en anden oplevelse af Gud. En oplevelse der er ukommunikérbar og som ikke kan underlægges videnskabelig verifikation, men som stadig ville være overbevisende.

Hvad enten ved direkte observation eller ved åbenbaring, så må der være muligt at opfatte en effekt som skyldes Guds nærvær. Hvordan skal man ellers kunne skelne ham fra alle de andre ting som ikke findes?

8. “Gud er unik. Han er det højeste væsen. Universets skaber. Han eksisterer pr. definition”

Noget eksisterer ikke bare fordi vi har defineret dem til at eksistere. Vi ved meget om Julemanden, hvordan han ser ud, hvad han laver, hvor han bor, hvad hans rensdyr hedder og så videre. Det betyder stadig ikke at Julemanden findes.

9. ”Hvad nu hvis jeg præsenterede et logisk bevis for Guds eksistens?”

Før du begynder dit bevis så må du først præsentere en klar og præcis definition af hvad du mener med ”Gud”. Alle logiske beviser kræver en klar definition af det som du forsøger at bevise.

10. ”Men alle ved da hvad Gud betyder!”

Forskellige religioner har meget forskellige forstillinger om hvad “Gud” betyder. De er endda uenige om hvor mange guder der er, om de er af hankøn eller hunkøn osv. En ateist’s forestilling om hvad mennesker mener med ordet ”Gud” kan være meget anderledes fra din egen mening.

11. ”Ok, Vil du være tilfreds hvis jeg så definerer hvad jeg mener med ”Gud” og derefter giver et logisk bevis for hans eksistens?”

Selv efter århundredes forsøg er det ikke lykkedes nogen at komme med et logisk bevis for Guds eksistens. Dette forhindrer ikke mennesker i at føle at netop de kan lykkes.

Desværre er virkeligheden ikke underlagt logik. Selvom du meget nøje kunne bevise Guds eksistens så ville det ikke bevise særligt meget hvad angår virkeligheden. Det kunne være at dine logiske opstillinger ikke altid var i overenstemmelse med sandheden. Det kunne være at dine præmisser var forkerte. Det kan endda være at virkeligheden ikke er logisk konsistent. Når alt kommer til alt, så er observation den eneste måde at finde ud af hvad der sker. Logik kan kun give dig en ide om hvor og hvordan det kan betale sig at kigge. De fleste logiske gudsargumenter gør dig ikke engang klogere på dette område.

Logik er et brugbart værktøj til at analysere data og at udlede hvad der sker, men hvis logik og virkelighed ikke stemmer overens så er det virkeligheden der vinder.

12. “Det virker som om at ingenting vil kunne overbevise dig om Guds eksistens!”

En klar og præcis definition af “Gud” samt nogle understøttende objektive og overbevisende beviser vil være nok til at overbevise de fleste ateister.

Beviserne skal være objektive. Fortællinger om andre menneskers religiøse oplevelser er ikke nok. Stærke og overbevisende beviser er nødvendige... for Guds eksistens er en ekstraordinær påstand…og ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.

13. ”Ok, så du syntes der er filosofisk begrundelse for ateisme, men er det ikke en religiøs overbevisning?”

En af de mest almindelige fænomener i filosofiske diskutioner er ”omdefinerings spillet”. Den kyniske betragtning af dette spil er som følger:

Person A kommer med et omstridt udsagn. Når person B påpeger at dette ikke kan være sandt så redefinerer person A gradvist ordende han brugte i sit udsagn indtil at han rammer noget som person B er villig til at acceptere. Person A husker nu dette udsagn sammen med det faktum at person B var enig og fortsætter. Senere henviser person A det til faktum at B var enig, men bruger sit første udsagn istedet for det udsagn som person B var enig i. I stedet for at virke inkonsistent så vil person B spille med.

Pointen med denne betragting er at svaret til spørgsmålet ”Er ateisme ikke en religiøs overbevisning?” afhænger af hvad der menes med religiøs. Religion er generelt karateriseret ved overbevisningen om en overmenneskelig kontrollerende magt, specielt en eller anden Gud, samt ved tro og tilbedelse.

(Det er værd at poientere at nogle varianter af Buddhisme ifølge denne definition ikke kan siges at være en religion)

Ateisme er med sikkerhed ikke en en tro på nogen form for overmenneskelig magt. Ej heller er den karateriseret ved tilbedelse. Ved at udvidde og reelt redefinere ”religion” til at omfatte ateisme bliver resultatet at mange andre aspekter af menneskelig adfærd også kan kaldes religiøs, såsom videnskab, politik og at kigge på TV. [Tim: Det tømmer ordet “religion” for sin betydning]

14. “OK, strengt taget er ateisme måske ikke en religion. Men overbevisning om ateisme (eller videnskab) er da stadig et trosspring ligesom religion?”

For det første er det ikke entydigt at ateisme er noget som man rent faktisk tror på. For det andet er det nødvendigt at tilegne sig et sæt af basale formodninger for at vores sansepåvirkninger giver mening. De fleste ateister vil prøve at tilegne sig så få formodninger som muligt [Tim: Fx aksiomatiske forhold såsom ”eksistensen eksisterer”. Forhold som ikke kan afvises uden at man underforstået først accepterer dem].

Videnskaben har et sæt af basale formodninger. Fx, er det generelt vedtaget at fysikkens love er ens for alle observatører (eller i hvert fald for alle observatører med samme inertielle reference). Det er denne type af basale formodninger som ateister antager. Hvis noget så basalt kan kaldes et trosspring så er al viden baseret på tro og konceptet tro mister sin betydning.

Tro bliver ofte brugt som henvisning til en fuldstændig og utvetydig overbevisning om et eller andet. I henhold til en sådan definition er ateisme og videnskab med sikkerhed ikke tro. Selvfølgelig kan individuelle ateister eller videnskabsmænd være ligeså dogmatiske som religiøse tilhængere i deres postulat om at noget er sandt.

Tro bliver også brugt om en overbevisning der ikke er understøttet af beviser. Skeptisk ateisme passer ikke til denne definition da man er skeptisk når beviser ikke forefindes. Stærk ateisme er tættere på, men passer stadig ikke helt eftersom selv den mest dogmatiske ateist vil referere til observationer (eller mangel på samme) i udsagnet om at Gud ikke eksisterer.

15. “Hvis ateisme ikke er religiøs så må det da være anti-religiøst?”

Der er en menneskelig tendens til at stemple alle som enten “for” eller “imod”, “ven” eller “fjende”. Virkeligheden er mere nyanceret.

Ateisme er en holdning der logisk set står i modsat forhold til teisme. I den forstand kan man kalde den anti-religiøs. Men når en religiøs taler om ateister som værende anti-religiøs menes der ofte at ateister har en eller anden form for modvilje eller had til teister.

Denne generalisering af ateister er ikke fair. Ateisters holdning til teister dækker et bredt spektrum [Tim: som menneskelige relationer er flest].

De fleste ateister har en “lev og lad leve” attitude. Med mindre de bliver spurgt vil de normalt ikke nævne deres ateisme. Dette kan selvfølgelig skyldes at ateisme ikke er socialt accepterbart i mange lande.

Kun få ateister er fuldstændig anti-religiøse og vil måske endda forsøge at “omvende” andre når chancen byder sig. Historisk set har sådanne anti-religiøse ateister haft ringe indflydelse på samfund uden for tidligere øst blok lande.

( For at uddybe: Sovjet Unionen var oprindeligt dedikeret til seperationen af kirke og stat, ligesom USA. Sovjetiske borgere havde retten til at tilbede hvad de havde lyst til. Efter Stalin kom til magten blev kirker forsøgt ødelagt og ”stats ateisme” blev god latin i forsøget på at opnå komplet kontrol med befolkningen)

Nogle ateister er ret højrøstede omkring deres standpunkt, men kun når de ser religion trænge ind på områder som intet har med religion at gøre. Sådanne personer er som regel fokuserede på at holde kirke og stat adskilt.

16. “Det må da være et udtryk for stats ateisme, hvis man ikke tillader religiøse overvejelser i ledelsen af et land?”

Princippet om adskillelse af kirke og stat er at staten ikke skal lovgive om det der vedrører religiøse overbevisninger. Det betyder at staten ikke må fremme én religion på bekostning af en anden men også at staten ikke må promovere nogen religiøs overbevisning overhovedet.

Religioner kan stadig få lov at udtale sig i rent sekulære sammenhænge. Som eksempel har religiøse historisk set været ansvarlig for at fremme mange politiske reformer. Selv i dag, er der mange organisationer som bidrager med støtte til udviklingslande, der rejser sine penge i religiøse kampanger. Så længe disse organisationers aktivitet er af sekulær beskaffenhed er de fleste ateister tilfredse med at de bidrager.

17. “Hvad med bøn i skolerne? Hvis Gud ikke eksisterer kan du jo være ligeglad med om der bliver bedt?”

Fordi mennesker som udøver bøn er vælgere og lovgivere og har en tendens til gøre ting som folk der ikke udøver bøn ikke kan ignorere. Dertil kommer at kristen bøn i skoler kan være skræmmende for ikke-kristne selvom de ved at de ikke skal deltage. Det er særlig slemt hvis bønnen bliver ledt af en lærer eller anden myndigheds person.

Grundet mangeartetheden af religiøse og ikke-religiøse overbevisninger er det umuligt at formulere en meningsfuld bøn der vil være acceptabel for alle der er til stede ved offentlige begivenheder.

Dette er en af årsagene til at det offentlige skole system i USA ikke må støtte enkelte religiøse overbevisninger gennem offentlig skolebøn. Børnene må selvfølgelig bede som de har lyst til i deres fritid.

18. “Du nævnte kristne som indsamler til ulandsstøtte. Hvad med ateister? Hvorfor er der ingen ateister som indsamler til godgørende formål eller hospitaler? Har ateister ikke noget imod religiøs velgørendhed?”

Der er mange velgørende organisationer uden religiøs agenda som ateister kan bidrage til. Nogle ateister bidrager også til religiøse velgørende organisationer fordi de rent faktisk hjælper nogle mennesker. Der er endda ateister som yder frivilligt arbejde for velgørende organisationer der har et religiøst fundament.

De fleste ateister syntes ikke at ateisme er værd at nævne i forbindelse med velgørenhed. For dem er ateisme simpelthen et indlysende forhold i hverdagen og det samme er velgørenhed. Mange ateister føler at det er for billigt og selvretfærdigt at bruge godgørenhed som anledning til at fremføre religiøse overbevisninger.

Det vil være også være en underlig handling for en svag ateist at opføre et hospital under mottoet ”jeg har ingen tro på gud”. Det vil svare til at holde en fest med temaet ”I dag er det ikke min fødselsdag”. Hvorfor al den påstyr? Ateister er sjældent evangeliserende.

19. “Du sagde at ateisme ikke er anti-religiøs. Men måske er det en reaktion mod ens opdragelse, en form for oprør?”

Det er det måske for nogle. Men mange børn har forældre som ikke forsøger at påtvinge dem religiøse (eller ateistiske) ideer og mange af disse mennesker har valgt at kalde sig selv ateister.

Det er utvivlsomt også tilfældet at nogle religiøse mennesker har valgt religion som en reaktion på ateistisk opdragelse. På den anden side vælger mange religion som en måde at møde andres forventninger på.

I det store hele kan vi ikke konkludere ret meget omkring hvorvidt ateisme eller religion er resultatet af individuel oprør eller konformitet. Mennesker har dog en tendens til at følge med strømmen istedet for at handle og tænke uafhængigt.

20. “Hvordan er ateister forskellige fra religiøse mennesker?”

De har ingen tro på Gud. Mere er der ikke i det.

Ateister lytter måske til heavy metal (måske endda baglæns) eller osse foretrækker de Verdi Requiem selvom de kender teksten. De går måske med Hawaii skjorter, går klædt helt i sort eller bærer orange kåber (Mange Buddhister har ingen tro på nogen former for Gud). Nogle ateister går måske endda rundt med en bibel under armen…for at argumentere imod den selvfølgelig.

21. "Er ateister ikke mindre moralske end religiøse mennesker?"

Hvis du definerer moral som lydighed mod Gud så er ateister selvfølgelig ikke moralske. Men som regel når man taler om moral så mener man adfærd der er acceptabelt (rigtigt) og uacceptabelt (forkert) inden for samfundets rammer.

Mennesker er sociale dyr og for at opnå størst succes bliver de nødt til at samarbejde med hinanden. Dette er årsag nok til at afholde de fleste ateister fra asocial og umoralsk adfærd. Det er helt og holdent baseret på overlevelse.

Mange ateister opfører sig moralsk og med medlidenhed simpelthen fordi de føler en naturlig drift til at være empatiske med andre mennesker. Hvorfor interesserer de sig for hvad der sker med andre? Det ved de ikke, det er bare måden de opfører sig på.

Natuligvis er der mennesker som opfører sig dårligt og bruger ateisme til at retfærdiggøre deres handlinger. På samme måde er der mange mennesker der bruger deres religion til at retfærdigøre deres umoralske opførsel. For eksempel:

“Her er en troværdig sætning der fortjener fulstændig accept: Jesus Kristus kom ind i denne verden for at frelse syndere..Men netop derfor blev der vist mig nåde således at Jesus Kristus gennem mig kunne udstille sin ubegrænsede tålmodighed som et eksempel for dem som vil tro på ham og modtage det evige liv. Den evige konge, udødelig og usynlig, den eneste Gud tilhører al ære i evighedernes evigheder.”

Citatet er taget fra en retsbog den 17. Februar 1992 og tilhører Jeffrey Dahmer, den berygtede seriemorder og kannibal fra Milwaukee, Wisconsin. Det lader til at for hver ateistisk massemorder er der en religiøs ditto. Men hvad med mere trivel moralitet?

“En undersøgelse som Roper Organisationen gennemførte viste tiltagende umoralsk  adfærd efter “født på ny” oplevelser. Mens kun 4% af de adspurgte havde kørt påvirket før de blev ”født på ny” havde 12% kørt i påvirket tilstand efter deres oplevelse. Tilsvarende havde 5% indtaget narkotika før og 9% efter. 2% havde haft ”uretmæssig” sex før deres frelse og 5% efter.” (Freethought Today, September 1991, p.12.)

Noget kunne tyde på at religion ikke har monopol på moralsk adfærd.

Der er selvfølgelig mange mennesker som konverterer til og fra Kristendom i deres pubertet og tidligt i tyverne. Dette er samme periode hvor mennesker begynder at drikke og blive seksuelt aktive. Derfor viser ovenstående undsøgelse måske bare at kristendom ingen effekt har på moralsk adfærd eller at effekten er for ringe til at vise sig som et generelt fald i umoralsk adfærd.

22. “Er der overhovedet noget der hedder ateistisk moral?”

Hvis du spørger om der findes en moral hos ateister er svaret ja, som forklaret ovenover. Mange ateister har forestillinger om moral der er mindst ligeså udtalte som dem der findes hos religiøse mennesker. [Tim: Som eksempel kan nævnes Ayn Rand og objektivisme].

Hvis du spørger om ateisme har sit eget moralkodeks er svaret nej. Ateisme fortæller i sig selv ikke noget om hvordan en person vil opføre sig. Mange ateister følger det samme moralkodeks som teister, men af andre grunde. Ateister ser moral som noget der er skabt af mennesker i henhold til hvordan verden bør fungere i stedet for at se den som noget der er dikteret af et overnaturligt væsen.

23. ”Er ateister ikke bare teister som benægter Gud?”

En undersøgelse foretaget af ”Freedom From Religion Foundation” (www.ffrf.org) fandt frem til at mere end 90% af de ateister som svarede, blev ateister fordi religion ikke virkede for dem. De var kommet frem til at religiøse overbevisninger var fundamentalt  inkompatible med deres observationer.

Ateister mangler ikke tro pga. uvidenhed eller benægtelse. De er ikke-troende gennem et valg. Langt størsteparten af dem har brugt tid på at studere en eller flere religioner, ofte temmelig indgående. De har truffet en omhyggelig og velovervejet beslutning om at forkaste religiøse overbevisninger.

Denne beslutning kan selvfølgelig være en uundgåelig konsekvens af den enkeltes personlighed. For en naturlig skeptisk person er ateisme ofte det eneste der giver mening og derfor det eneste oprigtige valg personen kan træffe.

Ordet benægte kan benyttes i forståelsen ”mislykkes i at acceptere sandheden af”. Kun i den betydning kan man sige at ateister ”benægter Gud”. De er ikke i en tilstand af benægelse, hvor de vælger at ignorere beviser. De postulerer nødvendigvis heller ikke Guds ikke-eksistens.

24. “Det er vel en stiltiende accept af Gud at debattere hans eksistens?”

Slet ikke. Mennesker taler om Julemanden hver Jul uden at det medfører en stiltiende accept af at Julemanden vitterlig kravler ned gennem skorstene og giver os gaver. Deltagere i rollespil diskuterer alle hånde fantasifulde væsner der spænder fra trolde, nisser, dværge til titaner og minotaurer. De eksisterer heller ikke.

25. ”Men ønsker ateister ikke at tro på Gud?”

Ateister lever deres liv i overbevisningen om at ingen holder øje med dem. Mange af dem har intet ønske at blive holdt øje med, uanset hvor godhjertet denne ”Big Brother” tænkes at være.

Nogen ateister kunne godt tænke sig at tro på en Gud, men hvad så? Skal man tro på noget bare fordi man ønsker det var sandt? Risikoen ved den fremgangsmåde er indlysende. Ateister beslutter sig ofte for at ønsket om at tro på noget, ikke kan stå i stedet for de beviser der skal underbygge enhver overbevisning.

26. “Selvfølgelig kan ateister ikke se nogen beviser for Guds eksistens. De er ikke villige i deres sjæle til at se!”

Mange ateister var tidligere religiøse. Som forklaret ovenfor så har langt størsteparten seriøst overvejet muligheden for Guds eksistens. Mange ateister har tilbragt tid i bøn i et forsøg på at nå Gud.

Nogen ateister kan selvfølgelig mangle et åbent sind, men at antage at alle ateister er fordomsfulde og uærlige er stødende og antyder et lukket sind. Kommentarer som “Selvfølgelig findes der en Gud, du har bare ikke kigget ordentlig efter” vil sandsynligvis blev vurderet som nedsættende.

Hvis du ønsker at deltage i filosofiske debatter med ateister er det vigtigt at du lader tvivlen komme dem til gode og antage er de virkelig er oprigtige når de siger at de har søgt efter Gud. Hvis du ikke er villig til tro på at de grundlæggende fortæller dig sandheden om dette, så er debatten nyttesløs.

27. “Er livet ikke komplet meningsløst for en ateist?”

Mange ateister lever et rigt liv. De beslutter hvad der giver deres liv mening og forfølger disse mål. De forsøger at få deres liv til at betyde noget, ikke ved at ønske sig evigt liv, men ved at influere på hvordan andre mennesker vil leve videre. En ateist kan fx dedikere sit liv til en politisk reform i håbet om at efterlade sig spor i historien.

Det er en naturlig menneskelig egenskab at lede efter “mening” eller ”formål” i vilkårlige begivenheder. Det er dog ingenlunde givet at ”livet” er en begivenhed af den slags der har ”mening”.

For at sige det på en anden måde, ikke alting ligner et spørgsmål som det rent faktisk er fornuftig at stille. Nogle ateister syntes at spørgsmålet ”Hvad er meningen med livet?” er ligeså tåbeligt som at spørge ”Hvad er meningen med en kop kaffe?”. De tror ikke på at livet har nogen mening eller formål. Det er bare.

I øvrigt, hvis en eller anden mystisk ekstern højere magt er nødvendig for at give ens liv en mening så er en hvilken som helst guds eksistens i sig selv meningsløs.

28. ”Hvordan finder ateister trøst i nødens stund?”

• Der er mange måder at finde trøst på:
• Din familie og venner.
• Kæledyr.
• Mad og drikke.
• Musik, fjernsyn, kunst og underholdning,
• Meditation.
• Psykoterapi.
• Stoffer.
• Arbejde.

Det kan lyde som en ret tom og sårbar måde at møde problemer på, men hvad så? Skal den enkelte tro på noget fordi det trøster eller skal de møde virkeligheden som den er uanset hvor trøsteløs den måtte være?

I sidste instans er det den enkeltes beslutning. De fleste ateister er ikke i stand til at tro på noget de ellers ikke ville kunne tro på fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas. De sætter sandheden over deres egen komfort og mener at hvis søgen efter sandhed får dem til at føle sig ulykkelige så er det bare ærgeligt. Sandheden gør ofte ondt.

29. ”Er ateister ikke bange for at det skal vise sig de tager fejl?”

Det korte svar er ”Nej, er du?”.

Mange ateister har været ateister i årevis. De har stødt på mange argumenter og mange såkaldte"beviser for Guds eksistens, men alle er blevet vejet og fundet for lette.

Tusinde års religiøsitet har ikke resulteret i et eneste godt bevis for Guds eksistens. Ateister er derfor tilbøjelige til at mene at det er usandsynligt at de vil blive modbevidst i den nærmeste fremtid, hvorfor de ikke længere bekymrer sig om dette.

30. ”Så hvorfor skulle teister sætte spørgsmålstegn ved deres overbevisning? Kan man ikke bruge samme argumenter?”

Nej, fordi overbevisningens natur er ikke identisk. Svag ateisme er et skeptisk naturligt udgangspunkt. Den postulerer ingenting, Stærk ateisme er en ”negativ” overbevisning. Teisme er ofte en meget stærk ”positiv” overbevisning.

Ateister argumenterer nogen gange for at teister burde sætte spørgsmålstegn ved deres tro grundet den virkelige skade som den medfører..ikke bare for den troende selv men også for alle andre.

31. “Hvilken slags skade?”

Religion repræsenterer en kæmpe financiel og arbejdsmæssig byrde for menneskeheden. Det er ikke bare et spørgsmål om at de troende spilder deres penge på kirke bygninger. Tænk på al den tid der bliver brugt på at bygge kirker, tilbede, missionere, studere teologi og så videre. Tid som kunne bruges meget bedre.

Mange teister tror på helbredelse ved mirakler. Der har været mange tilfælde hvor syge mennesker blev ”helbredt” af en præst og stoppede med deres ordinerede medicin med døden til følge. Nogle teister [Tim: og deres børn] er døde fordi de nægtede at modtage blodtransfusioner af religiøse årsager.

Den katoske kirkes modvilje mod svangerskabsforebyggelse, især kondommer, er ikke med til at løse overbefolkningsproblemet i mange af tredje verdens lande eller begrænse spredningen af kønssygdomme som AIDS.

Der har været tilfælde hvor religiøse tilhængere har myrdet deres egne børn fremfor at lade dem blive ateister eller gifte sig med nogen der tilhørte en anden religion. Religiøse ledere har retfærdigjort mord på grundlag af blasfemi.

Der har været mange religiøse krige [Tim: opstandelser, uroligheder og terrorhandlinger]. Selvom vi accepterer at religion ikke var deres egentlige årsag så bliver den stadig brugt til at retfærdiggøre dem.

32. “De var ikke ægte troende. De brugte bare religion som en slags undskyldning”

Dette er ligesom ”Ingen ægte skotte” fejlslutningen (Argument fra uønsket egenskab).

Hvad konstituerer en ægte troende? Der er så mange ”Eneste Sande Religion” at det er svært at se forskellen. Kig bare på Kristendom og alle de rivaliserende grupper som alle er overbeviste om at netop de er de eneste sande kristne. Nogen gange har de ligefrem slået hinanden ihjel. Hvordan skal en udenforstående bedømme hvem der er kristen og hvem som ikke er, når selv kirker som den katolske kirke og Church of England ikke engang kan blive enige indbyrdes?

I sidste ende antager de fleste ateister en pragmatisk holdning og beslutter at som kalder sig selv en kristen og som bruger kristen troslære og dogmer til at retfærdigøre sine handliger er kristne. Måske er der nogle kristne som perverterer den kristne lære til egen fordel, men hvis biblen indbyder så let til at understøtte ukristne handlinger så kan den ikke være særlig gavnlig som rettesnor. Hvis biblen er Guds ord, hvorfor gjorde han den så ikke lettere og mere utvetydig at forstå? Hvordan ved du at din specielle overbevisning ikke er en pervertering af Guds hensigt?

Hvis der ikke er en klar utvetydig fortolkning af Biblen, hvorfor skal en ateist så sætte én fortolkning over en anden blot fordi du siger det? Desværre, men hvis nogen påstår at han tror på Jesus og at han myrdede andre fordi Jesus og biblen fortalte ham at han skulle, så har vi intet andet valg end at kalde ham en kristen.

33. “Selvfølgelig skal man sætte spørgsmål tegn ved mere ekstreme religiøse overbevisninger. Men eftersom at ingen nogensinde har modbevidst Guds eksistens, så er det højst usandsynligt at de religiøse overbevisninger der deles af alle religioner er nonsens”

Almindeligheden af mange basale religiøse overbevisninger er næppe overraskende hvis man anlægger det syn at religion er et socialt produkt. Religioner har lånt fra hinanden de ideer som medvirkede til et stabilt samfund, såsom respekt for øvrigheden og autoriteter, forbud mod mord og så videre.

Dertil kommer at mange religiøse temaer er blevet videreført til senere religioner. Det har fx været foreslået at de 10 bud har deres rødder i Hamurani’s kodeks.

Det holder ikke at fordi noget ikke er blevet modbevidst, så er det mindre sandsynligt det er nonsens. Som det blev fremført tidligere så er påstande vedrørende entiteters eksistens langt sværere (hvis ikke umulige) at modbevise end påstanden om det modsatte. Ingen har nogensiden bevist at Usynlige Lyserøde Enhjørninger ikke eksisterer. Der er mange historer om dem, men det gør det ikke usandsynligt at de er myter.

Derfor er det meget bedre som udgangspunkt at holde en negativ hævdelse end det er at holde en positiv hævdelse. Svage ateister vil måske sige at ingen hævdelse er det bedste.

34. “Hvis ateisme er så fedt, hvorfor er der så, så mange teister?”

En overbevisnings popularitet har meget lidt at gøre med hvor rigtig den er. Prøv at se hvor mange mennesker der tror på astrologi, grafologi, nummerologi og andre pseudovidenskaber.

Mange ateister syntes at det er en menneskelig svaghed at tro på guder. Det er i hvert fald sikkert at i mange primitive samfund tillader religion mennesket at håndtere fænomener som det ikke har en egentlig forståelse af.

Der er selvfølgelig mere til religion end det. I den industrialiserede verden finder vi mennesker som tror på religiøse udlægninger af fænomener selvom der er fuldstændigt naturlige forklaringsalternativer. Religion er måske startet som en måde at forklare verden på, men i dag tjener den også andre formål. For mange mennesker opfylder religion fx også en social funktion, idet den kan bibringe følelsen af at høre til et sted.

35. “Men når så mange kulturer har udviklet religion må det da betyde noget?”

Egentlig ikke. De fleste religioner er kun tilsyneladende ens. Fx er det værd at huske på at religioner som Buddhisme eller Taoisme slet ikke har et gude koncept i den kristne forstand. Blandt religioner er der ingen konsensus om hvad Gud i virkeligheden er. Et af problemerne du står overfor ved at debattere med en ateist er derfor at definere præcist hvad du mener med dette ord.

Taget i betragting af at de fleste religioner er hurtige på aftrækkeren når det kommer til at undsige andre konkurrerende religioner er det bizart at bruge én religion til at retfærdiggøre en anden.

36. “Hvad med alle de berømte videnskabsmænd og filosofer som har konkluderet Guds eksistens?”

For det første viser spørgeundersøgelser typisk at rundt regnet 40% af alle videnskabsmænd tror på en gud, så de troende er i undertal.

For hver videnskabsmand eller filosof der tror på en gud er der en som ikke tror. Desuden er en overbevisnings sandhed ikke bestemt af hvor mange som besidder den. Det er også værd at bemærke at ateister ikke ser berømte videnskabsmænd eller filosofer på samme måde som de religiøse ser deres åndelige ledere.

En berømt videnskabsmand er kun et menneske. Han er måske ekspert på nogle områder, men når han taler om andre ting har det ikke en speciel vægt. Mange respekterede videnskabsmænd har givet sig selv et latterligt skær ved at udtale sig om emner der ligger uden for deres ekspertise.

Selv berømte videnskabsmænds synspunkter bliver behandlet med skepsis af det videnskabelige samfund. Anerkendte eksperter inden for et givent felt skal stadig stille med beviser for deres teorier. Videnskab er afhængig af gentagelige og uafhængige bekræftede resultater. Nye teorier der er uforenlige med størsteparten af den eksisterende videnskabelige viden er udsat for speciel nøje undersøgelse, men hvis en teori kan bekræftes så vil den ny teori erstatte den gamle.

Fx har de kontroversielle teorier, "den specielle relativitetsteori" og kvantemekanikken givet anledning til at mange ældre teorier blev forkastet. Begge teorier blev ret hurtigt accepteret efter at mange eksperimenter beviste deres rigtighed. Pseudo videnskabelige teorier såsom kreationisme bliver ikke forkastet fordi de er kontroversielle, men fordi de simpelthen ikke lever op til en grundlæggende videnskabelig undersøgelse. (Se evt. http://www.talkorigins.org/)

37. “Indikerer religion som et udbredt fænomen ingenting?”

Det indikerer at de pågældende religioner har haft egenskaber der har tilladt dem at spredes til det niveau vi ser i dag.

Teorien om memetik taler om ”memer”…et sæt ideer som kan mangfoldiggøre sig selv i menneskelige bevidstheder helt analogt til geners forhold til kroppen. Nogle ateister ser religion som en særlig succesfuld parasitisk ”meme”, der spredes ved at overtale sin vært til at konvertere andre. Nogle ”memer” undgår destruktion ved at afholde sin vært fra at stille spørgsmål ved doktrinen eller ved at bruge gruppepres til at afholde den troende fra at indrømme sin fejltagelse. Nogle religiøse ”memer” opfordrer endda deres vært til at ødelægge andre værter som er underlagt andre ”memer”.

I følge denne anskuelse er der ingen speciel dyd forbundet med en succesfuld udbredelse af et meme. Religion er ikke mere ”en god ting” grundet antallet af mennesker der tror, end en sygdom ”er en god ting” grundet antallet af mennesker der er ramt.

Det memetiske synspunkt har meget lidt at sige om sandhedsværdien af memer.

38. “Selvom religion ikke er 100% sandt så bærer det dog nogle vigtige budskaber. Hvad er ateismens budskab?”

Der er mange vigtige budskaber i ateisme. De følgende er bare et lille udsnit. Bliv ikke overrasket ved at se budskaber som er traditionelt forbundet med religion:

• Moral er mere end bare tankeløst at følge nogle regler.
• Vær skeptisk overfor positive påstande.
• Hvis du ønsker en mening med dit liv er det op til dig selv at finde den.
• Søg efter sandheden uanset om den er trøstende eller ej.
• Få det meste ud af dit liv. Det er sandsynligvis det eneste forsøg du får.
• Stol ikke på at en højere magt skal forandre dig. Du skal forandre dig selv.
• Fordi noget er populært betyder det ikke at det er godt.
• Hvis du skal formode noget, så formod noget der kan efterprøves.
• Tro ikke på noget fordi du ønsker det skal være sandt.
• Den vigtigeste: Der skal kunne sættes spørgsmålstegn ved alle overbevisninger.

Tak fordi du tog dig tid til at læse dette dokument.

Oversat af: Tim Ahrentløv
Original dokument: http://www.infidels.org/news/atheism/intro.html