Udskrevet fra Ateistisk Forum på Ateist.net

Annonceringer
Religion og religionskritik på CPH:DOX
Af cph:dox
Nov 8, 2006, 14:11

Fra filmen God's angry man.

I år sætter filmfestivalen cph:dox fokus på religion i serien
I Guds Navn. En række af seriens film omhandler kontroversielle emner, og der bliver ikke lagt fingre imellem i en film som God's angry man af mesterinstruktøren Werner Herzog. Her tegnes et rystende billede af vækkelsesprædikanten og excentrikeren Dr. Gene Schott, der gennem ti timer lange tv-transmitterede onemanshows skovler penge ind til sine mange medievirksomheder. Filmen vises sammen med Herzogs Christ and demons in the new world, der handler om kristendommens indtog i Latinamerika.

I
Jonestown: The life and death of Peoples Temple fortælles gennem en imponerende mængde arkivmateriale en overraskende nuanceret historie om prædikanten Jim Jones, der i 1978 stod for et af historiens største masseselvmord, da 909 medlemmer af hans sekt omkom i deres tilflugtssted, utopiaet Jonestown.

Fra filmen Zarqawi: The terrorist issue.

Hele to film behandler den moderne islamistiske terror.
Hamburger lektionen er en rekonstruktions-dokumentar om Al Quds moskeen i Hamburg, som flere af selvmordspiloterne fra 11. sept. 2001 gæstede jævnligt. Filmen består af anonymt optagne videoer af imam Fazazis taler i moskeen, og er en unik mulighed for at få et indblik i en ledende islamisk tænkers verdenssyn. I en mere traditionel form belyser Zarqawi: The terrorist issue,gennem historien om terroristen Zarqawi, hvilke sociale, økonomiske og geopolitiske forhold, der driver den internationale terrorisme.

I forbindelse med serien afholdes d. 16. nov. kl. 19:00 på Nationalmuseet et debatarrangement med den svenske kulturjournalist og forfatter Göran Rosenberg i samtale med Martin Krasnik om religionernes Europa med fokus på bl.a. modstillingen mellem kristendom og islam. Billetter til dette arrangement kan købes via. vores hjemmeside.

Læs om de øvrige film, debatter, spændende seminarer og fester som årets cph:dox også har at byde på ved at trykke på følgende link
cph:dox

Billetter til filmene koster 65 kr. stykket og kan købes i de biografer, hvor filmene vises.
Vi glæder os til at se jer i biografen.

Med venlig hilsen,
Anders Schreiner
cph:dox


copenhagen international documentary film festival
axeltorv 12 / dk-1609 copenhagen v / denmark
tel. +45 3393 0734 /
info@cphdox.dk / www.cphdox.dk

ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.