Gud? Hvem er Gud? - det første spørgsmål, et barn stiller, når det spørger om, hvem den mystiske person er, som begge forældrene diskuterer. Derefter kommer forklaringen. Det er jo alt sammen så fredeligt, og så normalt. men hvis man kiggede godt på det, ville man se de store sorte pletter, som religionerne har.
Ingen tog sig tid til at undersøge detaljerne da kristendommen fejede tusindvis af uskyldige mennesker ned til "Helvede" som hekse tilbage i middelalderen. I dag er det så muhamedanerne, der huserer. Aldrig er der blevet set mage til det hysteri, som religionerne starter. Imens paverne og patriarkerne i fællesskab hylede op om menneskets daværende "uanstændighed", groede Islam til det, det er i dag. I urtiden fandt folk på ting for at skabe sig en falsk tryghed, og disse ting har de så beholdt, og da de bildte deres børn dette ind troede disse selvfølgelig mere på det end forældrene, for hvad kan man ikke bare få et lille barn til at tro på. Dette barn voksede så op som en fanatiker og lærte så sine egne børn hvad det kendte til. Med tiden blev der pyntet på såvel religionerne som guderne, for slet ikke at nævne de "hellige bøger"; Bibelen og Koranen iblandt.
Som om det ikke var nok at ændre på dette og hint, var der også mere end nok af misfortolkning af materialet. Aller først var der ingen, der turde andet end at gisne om hvordan Gud så ud. Lige pludselig var der en fidusmager, som skrev noget om en vis Johannes, som fik en åbenbaring om noget helt henne i skoven. Nu vidste man hvordan Gud så ud, og fra nu af tegnede man denne som en gammel støder med et lettere ufriseret langt skæg.
Hvad angår muslimerne og jøderne, var de lidt mere nærige på detaljer om deres guder. Nok skrev Koranens forfatter, at Allah var åh, så rar, så var der alligevel aldrig nogen som så noget som helst godt nedkomme fra himmelen. Ja, Allah tør man slet ikke at tænke på, og Jahve var også en stor hemmelighed. Og for at det nu skulle gøres endnu mere kryptisk, begyndte man på billeder at skjule Muhammads ansigt med patetisk tegnede klude. Var han måske ikke handelsmand? Pludselig var manden en mystisk profet, efter at han muligvis fik et trip med hallucinationer. Dette trip tror alle muslimer på den dag i dag, i mindre eller større grad.
Selv om guderne svigtede en i større eller mindre grad, troede man fortsat på dem, og mente at det var deres straf. Men hvem kan straffe nogen når de selv ikke engang eksisterer? Det var det, guderne var til for - at forklare hvad man ikke selv havde regnet ud. Det gav også anledning til, at mange kloge folk blev nøflet på det grusomste for at fremvise deres standpunkter hvad det så angik; det var ikke godt at være ateist eller videnskabsmand dengang, selv om man altså havde ret.
I skarnsspanden i dag ser man et stykke papir med lidt information fra bl.a. Jehoves Vidner og/eller andre religiøse sekter. Efter at religionerne var et problem i oldtiden, er disse religiøse sekter et endnu større problem. Nye religioner dukker op og forsvinder med en masse folk i følge. Og disse nye religioner er dem, der virkelig formår at gøre folk noget så fanatiske, at de glemmer, at de rent faktisk findes i den verden her.
De fleste tror på en verden som Gud har skabt, og sådan er det, basta. Gud er den største og den bedste, siger folk. Jeg siger, at Gud er den største og den bedste fidus at få folk til at hoppe i med samlede ben og lukkede øjne. Dog bør det understreges, at man ej heller skal tro på alt det, som videnskabsmændene slipper ud. Ikke alt det de fastslår er sandt, men har man en roterende fis i hatten, kan man jo tro på alting lige fra Gud til atomkrigens alt for snare komme. Der er ting, der passer iblandt guldkornene, men kun få. For eksempel er det ikke godt at tro på videnskabsmænd når de udbryder, at de har fundet en kur mod døden. Det også bør nævnes, at man glemmer de gode rationelle dele af forklaringerne på ting hvis man sætter sig ind i alt for mange små detaljer i dem. Hvis man skulle stole blindt på videnskabsmændene, skulle man herefterdags sige, at livet er en dødelig, kønsligt overført sygdom, for det er jo sådan set det, det er. Det samme mener i øvrigt Bibelen & Co., i mindre eller større grad, hvis man nu gransker dybt nok i det.
Gud er for dem, der vil have en falsk tryghed. Vi andre nøjes med en kop te.
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.