Når en islamisk gruppe som Hizb–ut–Tahrir fremturer med sine modbydelige holdninger, er der i dag heldigvis ikke ret mange mennesker som er i tvivl om, at man skal sige fra og at der bør gøres noget. Men når man opretter skoler for børn og unge ud fra de samme principper, så tøver samfundet med at reagere. Man tøver med at reagere overfor den religiøse fordomsfulde indoktrinering af børn, som nedværdiger kvindekønnet, umenneskeliggør homoseksuelle og som ud fra et islamisk regelsæt stiller med en brutal straffelov, hvor f. eks stening anses som en passende straf for "upassende" opførsel.
Børn og unge formår ikke selv, at kræve beskyttelse imod religiøse overgreb på deres basale rettigheder. Det kan være retten til en videnskabelig undervisning i stedet for undervisning baseret på overtro. Retten til deltagelse i seksualundervisning og svømning. Retten til at være sammen med andre "slags" børn og unge, som lever og tænker på en anden måde end Imamerne og de religiøse familier. Retten til at få en chance for at vælge sin egen måde at leve og tænke på!
Børn i de islamiske skoler skal opføre sig islamisk. Det betyder, at de skal lære, at der i Guds øjne er en væsensforskel på mænd og kvinder og at pigebørn skal "vælge" at gå med tørklæde. De skal lære at Gud straffer homoseksualitet, frafald fra Islam, og utroskab. Ja, selv det at være vantro er forbundet med straf. De lærer om den islamiske straffelov og får indpodet en frygt for at sætte spørgsmålstegn ved de islamiske love og Guds eksistens.
Gad vide, hvad der er for nogle mennesker der vil komme ud af bl.a. Imam Abdul Wahid Petersens islamiske skole, når han ikke en gang selv mener, at f. eks stening af mennesker pga. utroskab må diskuteres. Abdul Wahid er inspektør på en af de somaliske islamiske skoler. Abdul Wahid er desuden folketingskandidat for Minoritetspartiet.
Det er hykleri, når man på den ene side kræver, at de nye samfundsborgere og børn og unge skal kunne ”integreres” i samfundet, eller når der bliver talt om, at man skal bekæmpe den religiøse ekstremisme, og at man skal lære de nye samfundsborgere om frihed og basale menneskerettigheder og demokrati, men på den anden side overlader børn og unge til de religiøse kræfter der isolerer børn og unge fra resten af samfundet.
Folkeskoler og religionen
På folkeskoler finder man den holdning, at religionen og de religiøse skikke skal respekteres. Men dette har også ført til, at nogle folkeskoler er havnet i et dilemma der handler om hvor grænsen går imellem respekt for forældrenes religion og deres børns sociale og samfundsmæssige tarv. En skole er også et sted, hvor børn lærer nogle fælles værdier og normer, og så kan det ikke nytte at man tilgodeser forældrenes ofte modstridende religiøse traditioner og kultur. Og det sker ikke kun i skolen men allerede i vuggestuer og børnehaver. Forældre med stærk religiøs tro kræver det ene og det andet på bekostning af et overordnet sigte der handler om, at børn skal kunne begå sig i en kultur som hviler på nogle ganske anderledes værdier. På godt og ondt.
Der eksisterer ikke fælles retningsliner for skoler eller andre institutioner. Det er derfor meget vilkårligt og op til den enkelte skole, hvordan den takler problemer som f. eks kravet om de muslimske elevers fritagelse fra undervisning der omhandler seksualitet, idræt, mv. Vi er vidner til, hvordan man endda stiller krav om bederum for muslimske elver, fridage i anledning af de islamiske helligdage og endda justering af undervisningens indhold af hensyn til religionen.
Denne mangel på en lov om utvetydig adskillelse af religion og undervisning, samt en mangel på nogle fælles retningslinier for hvordan man i praksis takler disse problemer, handlingslammer skolerne, og skaber situationer hvor religiøse familier får held med at sætte en religiøs dagsorden. Ofrene er de samme børn og unge, som fra den ene side forventes at blive integreret og fra den anden side bliver holdt fast på et strengt religiøst livssyn.
Børns rettigheder forsvinder dermed til fordel for forældrenes ret til udøvelse af deres religiøse skikke og traditioner. Børn bliver forskelsbehandlet og fratages muligheden for at kunne føle sig hjemme i det samfund der omgiver dem. I hvert fald hvis det overordnende mål er at ruste børnene socialt til fremtiden i et samfund der værdimæssigt ligner det nuværende. Der er næppe mange danskere der ønsker en type integration hvor de nuværende værdier tilpasses religionen!
Islamisk ekstremisme blandt en gruppe unge med muslimsk baggrund skyldes en uheldig blanding af undervisning og opdragelse af børn med religion, som fører til en isolation af børn. Det kan ikke undre at dette medvirker til at disse børn føler sig fremmedgjorde og vokser op med et fjendtligt syn på samfundsværdier.
Børn har ikke nogen religion eller traditioner. De har aldrig tilsluttet sig en eller anden religiøs sekt. De er nye mennesker som tilfældigvis er blevet født ind i en familie, hvor religionens love og regler måske behersker familiens medlemmer. Det er samfundets ansvar, at beskytte disse små mennesker imod en så kraftig indoktrinering som religion kan være og fremme betingelserne for at de kan trives i det samfund de befinder sig og deltage i de samme sociale aktiviteter på lige fod med andre børn. Hvor skal de ellers gøre sig håb om at få deres livssyn perspektiveret hvis ikke i skolen, og hvordan skal skolen kunne løse denne opgave såfremt den må give efter for et religiøst pres?
Oprettelse af religiøse skoler med deres udøvelse af religiøse påbud og skikke vil medvirke til, at vilkår og muligheder for børn af stærkt religiøse svækkes. Man skal give børn og unge en mulighed for at styre fri af religiøs indoktrinering og isolation. Derfor skal religionerne holdes væk fra vores fælles anliggender og dermed fra børns offentlige liv.
Nahid Riazi
Folketingskandidat udenfor partier
www.nahid.dk
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.