Julen er den tid på året hvor op mod 2 milliarder mennesker mindes deres frelsers fødsel. En tid og en historie som man i vores del af verden konstant bliver mindet om med krybbespil, hyrder på marken, englesang og julekort.
Men hvornår blev Jesus født? Hvad ved vi om tidspunktet for begivenheden der angiveligt skulle være et vendepunkt i verdenshistorien?
Hvis vi kigger i historiebøger eller andet materiale uden en teologisk agenda så bliver vi ikke klogere. Historien er tavs. Så faktisk stammer al vores viden om Jesu fødsel fra de 2 evangelier, Matthæus og Lukas.
Vi er altså nødsaget til at analysere biblen hvis vi ønsker at vide mere og selv i disse 2 evangelier er det sparsomt med information. Værre end det...de er i klar modstid med hinanden.
Problemet
Matthæus skriver at Jesus blev født under Herodes den Store. Vi ved at Matthæus mener Herodes den Store fordi han skriver at "Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes" som døde i år 4 BCE.
Lukas derimod skriver at Jesus blev født mens Kvirinius var statholder i Syrien og mens kejser Augustus holdt folketælling i hele verden. Kvirinius blev statholder i år 6 CE.
Det er altså en uforklarlig uoverenstemmelse på mindst 10 år imellem de 2 evangeliernes historiske referencer. Hvorfor denne forskel på Lukas og Matthæus? Var der udfald på den direkte linie til Gud da han betroede sine skribenter historien eller er der en mere jordnær forklaring?
Svaret skal findes i det faktum at Matthæus og Lukas havde vidt forskellig agenda fordi de skrev til 2 forskellige publikummer. Matthæus forankrede sin historie i det gamle testamente og samtidens mytologiske forventninger, mens Lukas ville skrive en historie bog. Matthæus skriver sikkert til et publikum af helleniserede Jøder i adspredelsen og Lukas skriver sikkert til Romere eller andre med kenskab til Josefus.
Matthæus
I Matthæus står der at Herodes lod "alle drenge på to år og derunder myrde" i Betlehem. En ret voldsom begivenhed som burde have fanget nogens opmærksomhed. Josefus som har katalogiseret mange af Herodes den Stores andre grusomheder skriver intet om denne begivenhed. Det er der heller ikke andre historikere der gør.
Matthæus har nok hentet sin inspiration fra historien om Farao og Moses i sivkurven. Dertil kommer at temaet er almindelig kendt fra andre myter såsom Ødipus, Krishna, Sargon, Cyrus Cypselos af Korinth og endda Romolus og Remus. Det er et tema hvor en ond tyran modtager et varsel, måske fra et orakel og herefter forsøger at myrde den nyfødte.
Matthæus er også den eneste der sender Jesus og familie til Egypten for at han kan citere det Gamle Testamente og sige "Fra Egypten kaldte jeg min søn." Et citat der egentlig omhandler Jødernes udvandring af Egypten (som heller ikke har fundet sted) men som Matthæus nu kan bruge som en profeti.
I det hele taget er Matthæus's historie den mest flamboyante af de to som også ses i historen om Jesu død og opstandelse hvor døde opstår, jordskælv, engle som daler ned fra himlen, osv.
Matthæus havde et budskab der skulle sælges til en hellenistisk lytterskare som forventede og var kendt med den slags ting. Hans brug af den kendte og grusomme Herodes den Store var derfor et oplagt og nødvendigt valg af tyran for at starte sin historie med et velkendt mytisk tema. Samtidig gav han historen et skær af legitimitet ved at forankre den i Jødedommen der blev beundret af lærde samtidige.
Lukas
Lukas derimod har modelleret sit evangelie efter Josefus, hvilket også er et passende udgangspunkt for "historie" skrivning. I sin komposition og struktur er der mange ligheder mellem Lukas evangeliet (og Apostelenes Gerninger) og Josefus's 2 historiske værker, "Jødiske Krig" og "Jødiske Oldtid":
- Begge åbner med en historikers sædvanlige forord.
- Begge starter med at gøre opmærksom på at det er en vigtig historisk begivenhed der følger. I Josefus drejer det sig om Jødernes krig og i Lukas om Guds frelserplan.
- Begge er skrevet til en beskytter som bliver fremstillet som værende særligt interesseret i den skinbarlige sandhed. I Josefus's tilfælde til Epaphroditus og i Lukas til Theofilus. Sidstnævte betyder i øvrigt "Guds ven".
- Begge er skrevet i hellenistisk græsk (Koinê).
- Begge er skrevet i et forsvar af et undskyldende standpunkt der går ud på at give Jøderne skylden for ulykkerne og skabe respekt om "andre". De "andre" er i Josefus tilfælde de "gode" Jøder og i Lukas's tilfælde de kristne.
- Begge understreger det antikke og troværdigheden ved deres religion og forankrer dette i Jerusalem som religiøst ophøjet centrum.
Mere end nogen anden evangelie forfatter henviser Lukas til den ikke-kristne verden's begivenheder og tilstande og næsten alle disse henvisninger er at finde i Josefus's værker:
- Josefus nævner folketællingen som anledningen til en historie der ville føre til templets ødelæggelse. Lukas bruger samme anledning til at introducere Jesus der også førte til ødelæggelsen af templet.
- Josefus omtaler mange oprørsledere men han beskæftiger sig især med 3 mænd som han udvalgte af helt specifikke årsager. Disse 3 mænd er "Judas fra Galilæa", "Theudas" og "Egypteren". Det er bemærkelsesværdigt at Lukas har valgt at væve præcist de 3 samme mænd ind i sin historie men af helt andre årsager. Alligevel giver det god mening hvis vi husker på at Lukas's Romerske publikum gennem Josefus's værker allerede kendte disse 3 mænd.
- Lukas bruger ligesom Josefus udtrykket "strengeste retning" om farisærerne. Et udtryk ingen andre end de to har brugt.
- Josefus og Lukas nævner begge Herodes Agrippas I og hans kongelige skrud (en kappe). Josefus nævner den i forbindelse med at Agrippas modtager en guddommelig hyldelst, mens Lukas nævner den henslængt før Agrippas døde ved guds hånd fordi Agrippas lod sig hylde som en Gud. Begge nævner kong Agrippa II og Berenike, men hvor Josefus nævner Berenike for at antyde et usømmeligt forhold imellem dem giver Lukas ingen forklaring på hvorfor Berenike skal nævnes.
Disse og mange andre forbindelser mellem Josefus og Lukas mere end antyder at Lukas brugte Josefus's værker som historisk skelet i sit evangelie. Der er nok ikke mange der vil påstå det omvendte da Josefus er både mere detaljeret og mere historisk korrekt. En side bemærkning er at Josefus's værker ikke var skrevet før år 94 CE og derfor kunne Lukas ikke have skrevet sine historier før dette. Man skal nok snarere lægge 10-20 år oven i før Josefus's værker var i cirkulation.
Konklusion
Konklusionen er at Lukas og Matthæus modsiger hinanden. Lukas valgte sin dato fordi han havde brug for et historisk fundament som var kendt af dem der skulle modtage hans evangelium. Matthæus valgte sin dato da hans behov diktererede at give en berygtet tyran skylden for endnu en version af et typisk mytisk tema som hans publikum var bekendt med. Begge forfattere vidste præcist hvad de ville med deres respektive historier.
Tilbage sidder nutidens kristne med et problem som de har meget svært ved at bortforklare når man samtidig hævder at evangelierne enten er skrevet af øjenvidner eller er baseret på en præcis oral tradition og som under alle omstændigheder udgør Guds troværdige ord.
Kilde til Lukas analyse: http://www.infidels.org/library/modern/richard_carrier/lukeandjosephus.html
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.