Indledning.
Talende slanger, menneskeofring samt evig belønning eller evig straf. Det er reelt essensen i kristendom. Men er kristendom ikke det samme som at opføre sig pænt? At være fredselskende eller at være venlig mod sin nabo? Nej det er det ikke. For samme budskab kan ligeså godt siges at være et udtryk for humanisme. De fleste mennesker finder det naturligt at behandle sine medmennesker ordentligt og med behørig respekt. Der er ingen belæg for antagelsen at muslimer, hinduer, satanister, jøder, ateister eller andre grupper af mennesker skulle være specielt uvenlige og modbydelige mennesker.
Men hvad er kristendom så? Hvad er det der ligger til grund for de mange kirker i vores land, for kristendomsundervisning i vores skoler, for salmerne der synges i "før søndagen" på landsdækkende tv, teologi på universitetet og Droninngens "Gud bevare danmark" i slutningen af hver nytårstale? Hvad er det så for en lære som mange sidestiller med det at være dansk?
Det er det spørgsmål som denne korte artikel vil forsøge at svare på. Den vil kaste et lys på hvad kristendom er og påpege det groteske i at et samfund som det danske stadig ønsker at finansiere og blåstemple historier om talende slanger, magiske frugttræer, menneskeofring og evig tortur som et sandt eller nyttigt budskab.
Det er på tide at vi tager læsebrillerne på og kigger lidt i biblen for at blive klogere på hvad kristendom dækker over. Husk at det er så nemt at forfalde til kulturel eller religiøs vanetænkning.
Selvom du er troende så prøv at læse denne artikel med friske øjne og ikke gennem vanens eller troens filter. Brug din sunde fornuft som du gør når du køber en brugt bil eller lytter på en nordkoreansk nyhedsoplæser på TV. Læs hvad jeg skriver, brug din kritiske sans og spørg så bagefter dig selv om dette er et budskab som du finder nyttigt og nødvendigt for et moderne samfund eller et moderne menneske.
Synd og frelse.
Kristendom siger at du er syndig og at du derfor har brug for at blive frelst. Hvis du ikke bliver frelst så går du fortabt. Men hvad vil det sige at være syndig? Hvad vil det sige at blive frelst? Det kan biblen fortælle os. Biblen er en samling skrifter der i sine oprindelige former menes at være mellem 1800 år og 3000 år gamle. De nyeste skrifter er skrevet af den tidlige kirke, andre lidt ældre skrifter er "rettet til" af kirken og de ældste skrifter deles med jøderne. Kristenheden bruger alle disse skrifter som "bevis" for sine dogmer om synd og frelse. Det hele startede med Adam og Eva…
Edens Have.
I 1 Mosebog kan vi læse om Edens have som Gud havde skabt til sine første 2 mennesker, Adam og Eva. Adam blev skabt af Gud ved at Gud tog noget jord, formede det og blæste liv i det. Gud lod derefter Adam falde i en dyb søvn, åbnende Adam og tog et af hans ribben som han brugte til at "bygge" Eva med. Hvorfor Gud ikke brugte noget mere jord til at skabe Eva med melder historien ikke noget om.
Midt i Edens have havde Gud plantet Kunskabens træ. Hvis man spiste af dette træ så ville man få kendskab om godt og ondt. Før Gud skabte Eva sagde han til Adam at han ikke måtte spise af træet. Hvis Adam spiste af træet ville han dø sagde Gud. Men Eva blev en dag fristet af en talende slange og Eva spiste af frugten. Bagefter lokkede hun også Adam til at spise af frugten. Denne hændelse kaldes syndefaldet. Det er fordi Adam og Eva trodsede Gud’s forbud mod at spise frugt fra kundskabens træ i Edens have at alle mennesker bliver født syndige og har brug for at blive frelst. Ved at spise en frugt fra et træ blev mennesket smittet med fordærvets virus der er gået i arv lige siden. Før mennesket spiste en speciel slags frugt var alting fryd og gammen. Bagefter var fanden løs. Dette er i al sin uforståelighed kristendommens fundament som kaldes syndefaldet.
Syndefald eller syndebuk?
Hvordan kan et træ og en frugt indholde viden om noget som helst. Det må være et træ og en frugt med nogle ganske særlige egenskaber. Hvordan kan denne viden optages ved menneskelig fordøjelse? Absorberer vi viden fra kundskabs frugt gennem mavevæggen eller i tarmen? Bliver det udskilt i leveren? Kan man overdosere sin vidensoptagelse ved at spise for megen frugt? Det fortæller biblen intet om.
Hvorfor plantede Gud dette træ midt i haven? Hvad var formålet med træet? Havde Gud selv brug for at spise af den magiske frugt en gang imellem for at blive påmindet om hvad der var godt og ondt? Sikkert ikke. Havde de dyr der levende i haven brug for denne frugt? Sikkert ikke. Plantede Gud i virkeligheden træet i haven for at friste Adam og Eva? I Jakobsbrevet i det nye testamente står der "Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen".
Vi står altså med et magisk træ som vi ikke kender formålet med, som virkede på en måde vi ikke kan forstå og som var i stand til at dømme hele den menneskelige race til evig fortabelse. Udover det absurde i talende slanger, frugter med indbygget viden og mennesker der bliver skabt af muld og aflagte ribben, så må vi erkende at det unægtelig virker som om at den kristne Gud satte en fælde for sine egne skabninger.
Var det ikke Gud der havde skabt den talende slange som fristede Eva? Selvfølgelig, hvem ellers? Vidste den alvidende Gud ikke at Eva ville blive fristet? Selvfølgelig gjorde han det. Vidste Gud ikke at Adam ville spise af frugten da Eva tilbød ham frugten? Selvfølgelig gjorde han det. Vidste Gud ikke at han ville blive nødt til at forbanne mennesket hvis han plantede træet i haven? Selvfølgelig gjorde han det. Faldt det slet ikke Gud ind, da han tog første spadestik til sit kundskabstræ, at dette måske var en dårlig ide for menneskets fremtid? Det er svært at tro andet.
De kristne sammenligner ofte deres Gud med en far og mennesket med hans børn. Ville du opføre dig på samme måde overfor dine børn? Ville du efterlade dit femårige uvidende barn alene i køkkenet med et farligt rengøringsmiddel frit fremme? Ville du stå og kigge gennem dørsprækken mens din søn eller datter tog en slurk af flasken? Ville du efterfølgende sige at det var barnets egen skyld? Syntes du også at barnet fortjener evig afstraffelse? Nej, selvfølgelig ikke. Hvis du er troende så spørg dig selv om Satan kunne have udtænkt en plan der var mere ondsindet.
Hvorfor skal jeg dømmes for noget Adam gjorde for mange tusinde år siden? Hvorfor skal du? Er det retfærdighed at idømme et menneske livsvarigt fængsel eller dødstraf for noget hans slægtninge gjorde for mange generationer siden. Er det fair? Næppe! Men det er moralen i den kristne doktrin om syndefaldet.
Gud så samtidigt helt bort fra at Adam og Eva var uvidende om hvad der var godt og hvad der var ondt. De kunne i sagen natur ikke vide at det var "ondt" at trodse Guds forbud mod at spise af kundskabets træ. Da de så endeligt lærte at kende forskel på det gode og det onde blev de dømt fordi de havde manglet denne kundskab til at vejlede dem i deres valg. Havde Gud udstyret dem med denne egenskab til at begynde med, var det måske aldrig blevet aktuelt at bortvise Adam og Eva fra Edens have, kalde dem og os syndige og forbanne hele verden.
Det virker som om den kristne Gud udvalgte Adam og Eva som syndebukke for hans egen inkompentance eller ondskab.
Myte eller historie?
En lidt underlig detalje er at mange kristne siger at slangen i haven var Satan. Men der står ikke Satan nogen steder i første Mosebog. Der står kun slange. Hvis man læser historien om Gud, den talende slange, Adam og Eva uden at kende til den kristne læres efterrationalisering, så vil man ikke på dette grundlag kunne udlede doktrinen om syndefald, evig fortabelse eller Satan. Uden viden om kristendom kan man læse historien som en hvilken som helst anden kulturs skabelsesmyte.
Gud dømmer slangen til at krybe på sin bug og æde støv. Han dømmer Eva til at føde sine børn med smerte, være underlagt sin mand og at begære ham. Han dømmer Adam til at arbejde for føden og til døden efter et liv med møje og slid. Alt i alt et udtryk for hvordan ur-mennesket forsøgte at sætte de ting man kunne observere i en for datiden meningsfyldt sammenhæng.
Kristendom og kristenhed hævder at slangen i skabelseshistorien var Satan. I så fald må man som kristen mene at Satan i disse dage stadig kryber rundt på sin bug med munden fyld af støv. Hvorfor er der så ingen der bare træder på ham? Giv ham et hug med spaden og få dog sat en stopper for hans gøren og laden.
Hvis vi læser det nye testamente kan vi læse at Satan senere var i stand til at føre Jesus op på et højt bjerg og friste ham. Der står ikke noget om at han stadig var en slange. Hvorfor ikke? Havde Gud tilgivet Satan og brudt forbandelsen? Hvorfor kunne Gud så ikke samtidigt tilgive mennesket? Måske havde Satan selv brudt forbandelsen? Måske var det en ny og forbedret model af Satan med kærlig hilsen fra den Gud der ikke frister?
Disse spørgsmål og mange flere trænger sig på når man insisterer på at en jævn skabelsesmyte er et historisk faktum. End ikke hvis man fortolker skabelsesmyten som noget der skal forstås i en overført betydning bliver problemerne vedr. syndefaldet til at forstå. Gud har stadig sat en fælde. Satan er stadig ikke nævnt. Gud er stadig den eneste onde person. Adam og Eva burde stadig kunne forvente en kærlig far.
Uanset om vi taler om din lokale folkekirke præst, om din vejleder i din bønnegruppe eller Moses Hansen på farten med sit trækors, så vil de alle hævde at vi bliver født som syndige mennesker. Der er noget galt med os. Vi er på en eller anden måde blevet urene og værdige til straf.
Nogle kristne vil hævde at historien om syndefaldet skal tolkes bogstaveligt. Andre kristne vil kaste et slør af uforstålighed over problemstillingen ved at mumle ting som "Herrens veje er uransagelige" eller indhylde den i et væv at teologiske spekulationer. Tilbage står den kritiske spørger med et valg i mellem en manglende forklaring på "hvad, hvornår og hvor det gik galt", en historie med magiske frugttræer, spareribs a la Eva og talende slanger, eller et uforståeligt mismask af begge dele.
Hvorfor i al verden insisterer kristendom og kristenhed på at vi skal lytte på sådan noget nonsens? Hvorfor er det så vigtigt at acceptere syndefaldet, om det så bare er pr. princip? Hvorfor er det bydende nødvendigt for de kristne at overbevise verden om sin egen syndighed? På trods af at de skaber alle mulige forklaringsproblemer for sig selv?
Det er fordi de kristne har kuren! Som en glarmester der sender sine unger ud for at smadre ruder, så har kristendommen svaret på et problem de selv har skabt.
Overbevisning om synd.
Svaret har et navn og navnet er Jesus. Kristendom og kristenhed hævder at deres Jesus er den eneste som kan fjerne vores såkaldte syndighed. Først giver de dig sygdommen og bagefter sælger de dig kuren. Johannes 3:16 i det nye testamente siger "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Hvad er det så at vi skal tro på? Jo, vi skal tro på at Jesus døde for vores synder. Så bliver vi frelst. Som Paulus uddyber i Romerbrevet 5:18: " Ligesom en enkelts fald [Adam] blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning [Jesus] også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker.".
Hvem har brug for en glarmester hvis alle vinduer er intakte? Hvem har brug for lægehjælp hvis man er rask? Og hvem har brug for at blive frelst fra synden hvis man ikke syntes man er en synder? Ingen!
Derfor er det vigtigt for de kristne at vi lader os overbevise om vores syndighed. Det er det budskab kristne missionærer har forsøgt at banke ind i hovedet på indfødte verden over de sidste 500 år. I dag er det mest de sultne, fattige, uvidende og overtroiske mennesker i Afrika og Asien det går ud over. Men budskabet er det samme:
"Her er en smule brød. Vidste du at du er et syndigt menneske? Her en smule tøj. Men tag det roligt for Jesus har frelst dig. Her er lidt rent vand. I øvrigt, hvis du ikke tror på Jesu stedfortrædende offer så vil Gud give dig en evig straf. Vi kalder dette for det glade budskab."
Når de udødelige dør.
Kristendommen og kristenheden fortæller os at Jesus døde for vores skyld. Han var på en gang et menneske og en gud som med sit liv betalte prisen for den synd en uvidende Adam slap løs i verden. Det perfekte stedfortrædende offer.
Biblen siger at Jesus gav sit liv for vores synd, men den siger også at Jesus opstod efter 3 dage. Hvad er det så lige Jesus har ofret? Det kan ikke være sit liv, når han vender tilbage til livet. Var det fordi det gjorde ondt at blive naglet til et kors? Var det ydmygelsen ved at blive udstillet som synder? Jeg kan ikke se hvad Jesus ofrede. Han døde ikke. Han var en gud og vidste at han ikke kunne dø. Selvfølgelig havde han 3 mindre behaglige dage foran sig, men bagefter var det tilbage til farmand i himlen og en evighed af fryd. Jeg tror at der er mange mennesker der gladeligt ville bytte skæbne med Jesus.
Det nye testamente lægger op til at Jesus er en gud. Den største del af kristenheden kalder Jesus, Gud og helligånd for treenigheden. En guddommelig 3-i-ener. Det betyder at denne kristne må mene at Gud slog sig selv ihjel, selv om Gud ikke kunne dø, for at formilde sig selv for en overtrædelse af et forbud Gud selv havde sat. Ville det ikke være nemmere bare at tilgive mennesket, at slække lidt på reglerne eller at tænke sig bedre om før man planter farlige træer? Er det nødvendigt at ty til den slags ekstremer og absurditeter?
Hvor mange vil sige til sin søn fordi han snuppede en kage fra kagedåsen før spisetid: "Her er en sømpistol sønnike. Hæng mig op på husgavlen og så er vi kvit"? Ikke desto mindre syntes dette er være ideen bag Guds selvmord.
Det virker som om at Gud atter har sat sig selv i scene.
Guddommelig retfærdighed.
Logikken i det stedfortrædende offer er at man kan høste hvad man ikke har sået. Det er en guddommelig dispensation for årsag og virkning. Moralen er at en anden kan betale prisen for din forbrydelse. Det er lige meget om du er en kold og kynisk massemorder, om du voldtager og myrder børn eller lyver, bedrager og gør livet for din familie til et helvede. Hvis du med dit sidste åndedræt accepterer at Jesus er blevet ofret for din skyld så går turen direkte til himmerige.
Hvis du er en hindu der hele sit liv har behandlet andre mennesker med respekt og omtanke. Hvis du er en ateist der har passet på sin familie og indhyldet sine børn i kærlig omsorg. Hvis du er en indfødt der har levet i harmoni med naturen. Hvis du ikke syntes at du er syndig og har brug for frelse SÅ går turen direkte til helvede. Den kristne Gud kan åbenbart tilgive alting undtagen en ærlig tvivl på absurde doktriner.
Kan du se hvad kristendom egentlig er? Det er det omvendte af alt hvad vi mennesker syntes er rigtigt. Først skal man acceptere konsekvensen af andres valg i form af syndefaldet. Derefter skal man acceptere at en anden tager konsekvensen af ens egne valg i form at et stedfortrædende offer. Kristendom er i denne henseende en perversion af alt hvad vi syntes der er ret og rimeligt.
Forestil dig at være vidne til en offentlig henrettelse af en massemorder. Før lemmen falder spørger Borgmesteren folkemængden om nogen ønsker at tage morderens straf. En ung mand rækker hånden op og siger "Jeg vil gerne tage hans plads. Han har en hustru og jeg har ingen. Han har børn at forsørge og jeg har ingen". Borgmesteren siger "træd frem unge mand" og accepterer den unge mands tilbud. Morderen gik fri og den unge mand blev hængt. Er det retfærdighed? Findes der en person som ikke vil kalde det topmålet af uretfærdighed? Det tror jeg ikke på!
Kristendom lærer at det er rigtigt at høste det man ikke har sået og at andre høster det man selv har sået. Så meget for guddommelig retfærdighed.
Tro på det ellers…
Hvis du ikke tror på at du er syndig og at Jesus derfor er kuren så er konsekvensen evig straf. Nogle kristne mener at der er tale om evig adskillelse fra Gud. Andre kristne mener at der er tale om et helvede som vor mor lavede det, komplet med ildsøer, svovldampe og plagende dæmoner. Den kristne Gud har før straffet jorden for sin synd og ugudeligehed. I det gamle testamente kan man læse hvordan Gud lod hele folkeslag nedslagte, hvordan han bombaderede Sodoma og Gomorra med svolv og ild eller hvordan han drunknede hele jorden med sin syndflod. I det nye testamente kan vi læse om dommedag hvor Gud vil dømme og ødelægge jorden en gang til.
Hvornår er det nok? Hvornår har han fået stillet sin blodtørst? Efter det nye testamente at dømme så sker det aldrig. Dem der går fra dette liv til det næste uden at have den rette tro kan forvente en evig straf. Der vil ikke være mulighed for benådning. Der vil ikke være mulighed for at ændre sin mening. Du kan ikke få lov til at sige undskyld. Gud vil som den kærlige og strenge men retfærdige far i al evighed pine dem af sine børn der ikke gav efter for truslen om vold for at tro på det absurde og favne det uretfærdige.
Vi taler her om en alvidende og almægtig Gud der pr. definition udmærket kendte konsekvensen af at sætte kundskabens træ i Edens have. En Gud som var fuldt ud vidende om konsekvenserne for hver af os ved at han valgte som han gjorde. En Gud der kunne ha’ sparet menneskeheden for en masse lidelser og de fleste af os for evig tortur.
Hvad er meningen? Lyder det som noget en kærlig far vil byde sine børn? Det syntes jeg bestemt ikke. Det virker som en dæmon der har fået smag for lidelse og død.
Valget er dit!
Dette er så kristendom i sin essens. Du skal acceptere at Adam slap synden ind i denne verden fordi en talende slange havde held med at overbevise det mandlige biprodukt, kvinden Eva, om at spise en magisk frugt der giver kundskab. Du skal acceptere at denne synd kun kan fjernes ved at acceptere den udødelige Guds selvmord kan formildne Gud selv. Hvis ikke bliver du straffet i al evighed.
Det er denne tro du skal bekræfte ved din konfirmation. Det er dette budskab som folkekirken reelt repræsenterer. Det er dette budskab som du gennem din skat betaler for bliver fortalt til børn i kristendomsundervisning. Dine penge betaler for at man kan studere dette budskab på universitetet ved teologistudiet. Dine licenspenge betaler for at dette budskab spredes i landsdækkende TV.
Er det hvad du selv ønsker?
Vores samfund er fyldt med mennesker der ønsker at hjælpe andre. Medlidenhed og medfølelse kender ikke til religiøs overbevisning eller mangel på samme. Hvorfor så støtte de organisationer og initiativer der forsøger at give sig selv en eksistensberettigelse ved at tage humanistiske værdier som gidsel? Hvorfor holde liv i barbariske og ulogiske dogmer der er i så klar uoverenstemmelse med hvad de fleste mennesker føler og tænker? Hvorfor hjælpe de kræfter i dit samfund der ønsker at sidestille danskhed med kristenhed?
Danskhed er ikke en overbevisning om at der er noget fundamentalt galt med os. Danskhed er ikke en babarisk overbevisning om at vi har brug for et absurd menneske eller gude offer. Danskhed er ikke en overbevisning om retfærdigheden i en evig straf for manglende eller forkert tro. Danskhed er at værne om fælles værdier. Danskhed er forhåbentlig en tolerance, en evne til at give plads og en forventning om at modtage det samme.
Præsterne klynker over ringe besøgstal i kirkerne. Hvad så? Præsterne klynker over at fremmede religioner som Buddhisme vinder indpas. Hvad så? Præsterne klynker over at et naturfolk som det grønlandske dyrker deres egne traditioner. Hvad så? Vi har ikke brug for tusinde år gammel overtro for at leve. Vi har ikke brug for mennesker i sorte kjoler med hvide kraver og et perverst budskab for at binde os sammen.
Hvis du er enig så gør noget. Meld dig ud af folkekirken. Sig fra når nogen kalder kristendom en smuk tanke eller historien om Jesus for en nyttig historie. Hjælp mennesker som har det dårligt før de falder som ofre for jesus-pushere på gader og stræder. Forklar dit barn om hvad kristendom egentlig er før deres sind bliver kortsluttet af personer som vil "frelse dem". Lær dem at stole på sig selv og deres intellekt. Lær dem at tænke kritisk.
Religion og især kristendom er ikke et harmløst og fredeligt budskab. Der er en forskel på at leve sit liv i tankens frihed eller under dogmernes tunge åg. Gør noget!
Valget er dit.
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.