Historien bag min ateisme er altså bare temmelig kedelig og yderst kort. Som alle børn blev jeg født uden en religiøs tro. Denne mangel på tro har jeg bevaret til i dag. Amen!
Selvfølgelig har jeg også haft en religiøs indflydelse i mit liv. Ikke derhjemme, hvor vi aldrig diskuterede religion men i skolesystemet. I kristendomskundskab fik vi jo læst historier fra Bibelen om krig, mord og slaveri - alt det sædvanlige som en kærlig gud disker op med. Det gjorde nu ikke noget stort indtryk.
Dog havde jeg et par måneder da jeg vel var 10-12 år, hvor jeg bad aftenbøn hver aften. Ikke fordi jeg troede, men fordi jeg følte at jeg hellere lige måtte helgardere. Jeg udviklede derfor en lang liste over ting jeg ønskede mig og venner og familie jeg ønskede beskyttet. Det med ønskerne virkede ikke, så jeg holdt snart op igen. Dette er faktisk den eneste gang i mit liv, jeg kan erindre at tvivle bare en lille smule på det rigtige i min vantrohed.
Da jeg skulle konfirmeres var jeg yderst bevidst om, at jeg ikke troede. Jeg ville dog konfirmeres alligevel, da jeg ikke vovede at stå udenfor når de andre blev konfirmeret (der var kun en enkelt "afviger" i klassen). Desuden ville jeg jo meget gerne have gaverne. Jeg havde ikke nogen skrupler som sådan over at "snyde systemet" men jeg husker at have en del kvaler ved måske ved et "ja" at skulle lyve om min tro overfor mine venner og min familie i kirken. Heldigvis var en oblat og en håndspålæggelse nok, så jeg slap for at lyve. Det mente jeg i hvert fald dengang, mens jeg her 20 år senere mener, at jeg løj ved overhovedet at deltage.
Religionsundervisningen i gymnasiet var knap så ensidig som folkeskolens kristendomskundskab og jeg tog med stor fornøjelse del i løjerne. For mig var disse timer et frikvarter, hvor jeg - sammen med et par ligesindede - kunne more mig med at skyde tåbelige argumenter ned. Desværre gejlede vi nok hinanden lidt for meget op, sådan at vi nogen gange gik mere efter manden end efter bolden. :o
Som 18-årig, da jeg var myndig og ikke længere skulle bede mine forældre om tilladelse, meldte jeg mig så ud af Folkekirken. Derfor kan jeg med en vis stolthed sige, at jeg ikke har betalt en eneste krone i kirkeskat i hele mit liv. At det desværre ikke er ensbetydende med, at jeg ikke har betalt skat til Folkekirken, kan jeg ikke beklage nok.
Efterfølgende har mit eksempel fået foreløbigt 5 familiemedlemmer til også at melde sig ud af Folkekirken. En præstation jeg er stolt af, selvom udfordringen egentlig ikke var så stor. De troede ikke og skulle blot overbevises om, at de så heller ikke hørte hjemme i Folkekirken. Et godt argument, som jeg tror snart vil få en af mine venner til at følge trop, er jo de 100-200.000 man samlet betaler i kirkeskat ved livslangt medlemskab. Et beløb de fleste ikke-troende nok kan bruge bedre.
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.