Der findes eksempler både på videnskabsmænd der er religiøse og dem der er ateister. Men debatten er blevet mere åben i det sidste årti. Det er blevet mindre taboo-belagt at være ateist, og tendensen har endog fået enkelte præster til at springe ud som ateister. En del taler for at udviklingen skyldes videnskablig og teknologisk udvikling. Teknologiens udvikling påvirker også andre dele af vores livsverden, så den kulturelle og sociale udvikling hænger sammen med den materielle, som bl.a. Marx har påpeget (den del af hans teori var god nok). Dermed bliver det sværere at gennemskue om det er videnskaben der direkte har stillet overbevisende argumenter til rådighed for ateismen, eller der er tale om en mere indirekte påvirkning via teknologiens økonomiske effekter på den kulturelle sfære. Det kunne være indledningen på en længere afhandling, men det skal bare konstateres at videnskaben igennem tiden har været med til at stille argumenter til rådighed som har givet religionerne problemer med at fastholde deres traditionelle udlægning, om ikke ligefrem deres principielle overbevisning.

Tager man udgangspunkt i Otto Neurath's opfattelse af videnskaben, er vi dels afhængige af vores egne subjektive sanser og fortolkninger i observation og teori-opbygning, dels er vi afhængige af sproget i opbygning af vores verdensbillede, som derfor ikke er baseret på de rene fakta. Men vi opbygger altså vores verdenbillede ved at sammenstille en mængde mere eller mindre sammenhængende dele til et hele. Vi antager at noget er sandt så længe det passer ind i vores helhed af opfattelser. Når nye synspunkter kommer for dagen som ikke passer ind i helheden, vil der være modstand mod dem. Det er nemlig ret anstrengende at skulle revurdere sit verdensbillede. Men hvis synspunkterne er stærkt nok underbyggede og markedsført, vil helhedsbilledet efterhånden blive revideret så det passer til den nye viden. Neurath benytter billedet af et sejlskib til søs til at illustrere sin videnskabsteori. Sømændene må lappe skibet med planker fra andre dele af skibet, hvis det bliver beskadiget.

Efterhånden som der lappes huller kan det blive til en større ombygning så skibet ikke længere ligner det originale. Dermed siger han at man ikke kan stoppe op og bygge hele skibet/videnskaben/verdensbilledet om fra grunden. Men i processen sker der en selektion så teorier uden forudsigelses-kraft vælges fra p.g.a. deres ringe praktiske værdi.

Ser vi på kristendommens tradition er det klart at videnskablige fremskridt indenfor astronomi, arkæologi, biologi o.s.v. har rokket en del ved den kristelige skude. Men vi har også set hvordan kristne har tilpasset deres teorier - ombygget skuden - til at passe med den nye accepterede viden. I nogle tilfælde har ombygningen været så omfattende at religionen er blevet en ikke-religion. Dvs. en slags etik uden guds-begreb. I det omfang denne tendens breder sig, vil det betyde at en kristen etik fortsat kan eksistere uden at blive skudt i sænk af tiltagende beskydning fra ateister og fra videnskablig fremdrift. Kirkens levedygtighed vil givet være betinget af en sådan tilpasningsevne, og kan vise sig at gøre ateismen overflødig.