Vi er en debatskabende gruppe, der interesserer os for at undersøge, hvor mange af folketingskandidaterne, der går ind for en adskillelse af kirke og stat. Vi har en hjemmeside www.ateist.org., hvor vi gerne vil sætte dine svar på følgende spørgsmål: 

1. Går du ind for at stat og folkekirke adskilles?

2. Er du imod, at trossamfund skal have en skattemæssig fordel?

3. I øjeblikket diskuteres begrebet 'religionslighed', hvor alle trosretninger har samme status. Synes du, at staten overhovedet skal blande sig i vores trosforhold eller kan du gå ind for en total adskillelse af stat og religion?

De næste to spørgsmål skal ses i lyset af Grosbøll-sagen. Vi synes, at både præster og folketingspolitikere bør melde klart ud, hvor de står. 

4. Er du tilhænger af tanken om, at der er en skabende og opretholdende Gud?

5. Hvor befinder du dig selv mht. det at være ateist eller religiøs?

Svar venligst kort, evt. Ja/nej.

(Bemærk: Text i [] er angivet af Ateist.org)

Svarvillighed

Adskil Stat/Kirke

Adskil Stat/Religion

Trossamfund skattefordel

Livssyn

Carsten Bo Jensen [Teist]

1. Jeg finder principipielt, at stat og kirke bør adskilles.
2. Jeg mener ikke, at der bør gælde specielle skatteregler for trossamfund.
3. Vedr. "religionslighed": Jeg mener, at alle mennesker frit har ret til, at vælge religion... altså en opfølgning på min holdning om, at stat og kirke bør adskilles.
4. Jeg ved ikke om jeg er "tilhænger" af en skabende og opretholdende Gud. - Men jeg "drøfter" såmænd tit og ofte tilværelsen store og små glæder og sorger af med "min" (venlige) udgave af Vorherre. (Vi enes næsten altid !)
5. Altså ER jeg i ét eller andet omfang religiøs - på en overordentlig jordnær og ikke kirkelig måde.

Niclas Turan Kandemir [Teist]

1. Ja
2. Ja, i den nuværende form.
3. Nej, ja ( der er to spørgsmål ).
4. Det er et individuelt spørgsmål, religion er den enkeltes sag og ikke en statssag.
5. Jeg er religiøs.

Helle Eckeroth [Ateist]

1. Nej, jeg går ikke ind for en adskillelse af kirke og stat. Historisk og empirisk (også fra udlandet) viser alle erfaringer, at kirken kan gå hen og blive en magtfaktor – en meget rig magtfaktor, som ligger langt fra den ideologi, som jeg ellers har om ’det gode samfund’.
2. Ja, det er jeg faktisk. 
3. Spørgsmålet er i virkeligheden det samme som nr. 1. Jeg synes ikke, at staten som sådan skal blande sig i vores individuelle trosretninger, som jo også ville være i strid med grundloven, men den danske folkekirke danner et fundament for de værdier, som vores samfund bygger på. Her har staten en vigtig rolle at spille – ikke mindst set i lyset af, at flere og flere trosretninger vinder indpas i det danske samfund (med rette). 
4. Ikke så bogstaveligt. For mig er ’Gud’ ikke decideret aktiv men en energi/kærlighed, som i virkeligheden ligger i os alle. Skabende og opretholdende er derfor lige konkret nok for mit vedkommende. 
5. Jeg tror, men er hverken dybt religiøs eller blottet for enhver from for tro. Mennesker, som har været ramt af svær sygdom, dødsfald og anden ulykke, har brug for at tro – og det definerer vi så selv, hvad vi hver især har brug for i situationen/krisen – og det hjælper os videre her livet. Trust me !!

Mogens Lykketoft [Svaret er svært at indpasse i skemaet, så det ikke tæller med] [ Uklar]

(En ny Grundlov bør give Folkekirken større selvstyre og sikre religionsligheden ved at give de øvrige trossamfund vilkår, der tåler sammenligning med Folkekirkens. Det kunne f. eks. ske ved en lovgivning, hvorefter staten giver alle anerkendte trossamfund samme bloktilskud pr. medlem, og de alle får sammenlignelige pligter og rettigheder. Uden at krænke religionsligheden vil man med en sådan ordning kunne bevare den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke, støtte den af staten og overflødiggøre de tidligere Grundloves aldrig opfyldte løfteparagraffer om at ordne såvel Folkekirkens forfatning som de øvrige trossamfunds forhold ved lov.Umiddelbart skulle denne konstruktion være omkostningsneutral. Det årlige statstilskud til Folkekirken er ca. 625 mill. kr. eller knap 150 kr. pr medlem, og der er ingen fradragsret for kirkeskatten. De anerkendte trossamfund modtager intet statstilskud, men indenfor visse grænser har medlemmerne en skattefradragsret for deres bidrag til trossamfundet, som i gennemsnit nok er mindst 150 kr. værd. Dette rummer svarebe på spørgsmål 1-3.

Mit svar på spørgsmål 4-5 er, at jeg tror der er et eller andet styrende princip i tilværelsen, som jeg ikke kan gennemskue. Jeg tror ikke at noget eksisterende kirkesamfund har patent på indsigt herom.  Derfor er jeg ikke medlem af noget kirkesamfund. )

Jørgen Elikofer [Ateist]

1. Ja
2. Nej
3. Staten skal ikke blande sig i vores trosforhold - og stat og kirke bør adskilles. Men vi bør til gengæld værne om den danske kulturarv, som i høj grad bygger på kristne værdier - jeg går ikke ind for at alt er lige godt og dermed ligegyldigt.
4. [Nej]
5. [Nej]

(4/5. Jeg er ikke troende - udmeldt af folkekirken - så jeg har ikke noget som helst gudeligt forhold til noget som helst.)

Pia Gjellerup [Ateist]

1. Nej - jeg synes, det er væsentligt, at det altdominerende trossamfund i Danmark organiseres åbent og demokratisk.
2. Ja - fx har folkekirken adgang til at få opkrævet skatten, mens andre trossamfund har en direkte skattebegunstigelse i form af fradragsadgang.
3. Jeg synes, at trosfrihed og troslighed er to afgørende fundamenter for et samfund, hvor religionen netop ikke har en bestemmende indflydelse.
4. Nej.
5. A.) Jeg har en grundlæggende kristen opfattelse af mange menneskelige værdier.
   B.) Jeg tror ikke på de bibelske fortællinger som udtryk for hverken virkelighed eller retsgrundsætninger, men ser dem som billeder af de grundlæggende værdier. c. Jeg anerkender kirkens (eller andre religiøse institutioner) som bærere af forkyndelsen, ikke som retsbærende institutioner.

Lars Weiss [Ateist]

1. Ja, jeg går ind for en adskilledelse af stat og kirke.
2. Nej, jeg mener, at trossamfund skattemæssigt skal behandles som almennyttige foreniger.
3. Hvis, der i spørgsmålet ligger diskussionen om, hvorvidt kompentencentil at anderkende en religion som trosamfund skal ligge hos kirkeministeriet - så er svaret nej.
4. [Nej]
5. [Nej]

(4/5. Da jeg er ateist, må svaret på spørgsmål 4 blive nej.)

Hamid El Mousti [Teist]

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Jeg er praktiserende muslim.

Frank Jensen [Teist]

1. Ja - jeg går ind for, at stat og kirke adskilles.
2. Trossamfund skal ligestilles økonomisk.
3. Staten skal ikke blande sig i trosforhold.
4. Ja - jeg tror på gud.
5. Jeg opfatter mig som et religiøst menneske - jeg er medlem af Folkekirken.

Troels Ravn [Ateist]

1. Ja
2. Ja
3. Jeg går ind for total religionsfrihed - alle religioner skal have samme status. Staten skal ikke blande sig.
4. Nej.
5. Jeg er mere ateist end troende.

Margot Torp [Ateist]

1. Mest ja... men et eller andet sted synes jeg også det kan være hensigtsmæssigt at staten har lidt hånd i hanke med kirken. Så helt afklaret er jeg ikke.
2. Egentlig ikke. Men så længe der er de meget ulige økonomiske forhold mellem folkekirken og øvrige trossamfund er det vel rimeligt nok.
3. Jeg synes vi skal stå ved, at vi historisk og kulturelt er rundet af en kristen/lutheransk tradition. Hvor meget indflydelse det skal have på det konstitutionelle forhold mellem stat og kirke / trossamfund er jeg ikke afklaret på jvf. pkt. 1 - Jeg synes amerikanske tilstande på området er lidt skræmmende.
4. Jeg er ikke medlem af folkekirken. Tanken om den skabende Gud er da besnærende ... men personlig kan jeg ikke rumme den.
5. Nærmest ateist, men jeg vedkender mig da et behov for en vis åndelighed/ en metafysisk dimension. Jeg er ikke tilknyttet andre trosretninger og bruger ikke oceaner af tid på disse spørgsmål, men ind imellem tricker jeg bestemt på disse temaer.

Niels Rasmussen [Uklar]

1. Ja
2. Ja
3. Staten skal ikke blande sig i vores trosforhold – dermed ønsker jeg en adskillelse. Demokrati er for mig den vigtigste religion.
4. Uddyb venligst spørgsmålet.
5. Jeg er medlem af folkekirken er dermed i en vis grad religiøs.

Peder Sass [Ateist]

1. Nej
2. Nej. Men jeg er tilhænger af folkekinkens frivillige kirkeskat. Imod fradragsret for tilskud til religiøse org.
3. Tilhænger af grundlovens tekst og er imod en adskillelse.
4. Nej
5. Mest ateist, men samtidig også tilhænger af folkets kirke, for derigennem får vi et passivet forhold til religion, i modsætnings til den fanatisme som man ser i en række regioner.

Søren Ebbesen Skov [Teist]

1. Ja
2. Nej
3. Religion af en hver art er et privat anligende, dog mener jeg staten bør have en vis inflydelse på trosretningernes borgerlige rettigheder set i forhold til feks. vielser.
4. Både og, hvem satte ild til lunten der skabte "BIG BANG" ?
5. Jeg er ikke medlem af folkekirken, men er dog døbt og konfirmeret i den danske folkekirke, desideret ateist er jeg ikke, men hælder dog mere til de videnskabelige kendsgerninger fremfor Bibelens udlægning af skabelses beretningen.

Bjørn Nielsen [Teist]

1. Nej
2. Nej
3. Se svar 1.
4. Ja
5. Kristen

Alice A. Sarp [Teist]

1. Nej
2. Nej
3. Nej. Det danske samfund er bygget bla. på det kristne trosgrundlag. Kristendommen er en del af vores kultur,  historie og identitet. 
4. Ja
5. Jeg er kristen og medlem af den danske folkekirke.