Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a Den 1'ste post fra de 30 nyeste emner, som RSS2 feed Debatér i vores debatforum Bidrag til vores wiki opslagsværk Besøg vores engelske søsterside Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a   Ateistisk Forum
Foreningen
Information
Bliv medlem
Donationer
Butikken
Kontakt os
OSS
Nyheder
Norden
Europa
Verden
Organisationer
Annonceringer
Meddelelser
Artikler
Essays
Kommentarer
Biografier
Humor
Temaer
Interview 2004
Bibelforfalskning
Emner
Ateisme
Religion
Oprindelse
Send os
Dine nyheder
Dine artikler
Ophavsret
Diverse
Links

Forside : Artikler : Essays


Noget om tro - og spinat
Af O.B.Magnussen
Maj 20, 2006, 11:50

Send artikel
Printer venlig side

Overvejelser om tro - og spinat

Der er dem som mener, at et glas rødvin om dagen er godt for helbredet. Måske, men skulle en moder komme rødvin i sutteflasken, blev der nok ballade. Også selvom hun forklarede det med, at det er bedre at være på den sikre side og når nu lægerne siger… ikke? I hvert fald må det jo være sundt for lidt større børn. Og spinat skulle altså også være sundt. Bare se på Skipper Skræk!

Og det er ret almindeligt at børn bliver døbt, selvom det er noget underligt noget, men sådan bare for at være på den sikre side, ikke? Når nu præsterne siger (og mor også sagde, da jeg var lille) at der er noget som hedder ”Gud” og at kun de frelste kommer i himmelen, og så skal man være døbt. Derfor. Og hvem i alverden vil risikere, at lille Alvilda havner i ”Helvede”?

(Der er ikke så langt fra rødvin i sutteflasken og til at bede aftenbøn (som det gerne begynder med!) for begge dele skyldes noget, som ”de kloge” har sagt, og det gør vi andre, som jo ikke er så kloge, nok klogt i at rette os efter.)

Nu er det åbenbart umuligt at forstå hvad alt det med guder og engle, himmel og helvede og den slags egentlig er for noget, men det er jo forståeligt nok, for svaret er jo altid, at det er noget man bare skal tro på, og så i øvrigt lade være med at spørge så meget.

Det står i Bibelen alt sammen og så passer det! Den har Gud selv sørget for, så den har vi bare at tro på. 

Og så er det i øvrigt pr. lov forbudt at sige det offentligt, hvis man tror at det er noget vrøvl. Det hedder ”blasfemi” og det går altså ikke.

Tvivlere ryger også lige lukt i helvedes evige flammer. Så kan de lære det, kan de sågu’!

Men julemanden – lille Alvilda – er altså ikke sådan rigtig, men bare noget for børn og barnlige sjæle. Det står der ganske vist ikke noget om i Bibelen, men ham skal du ikke være bange for.

Mor ved bedre! Han er bare noget snyd. Men det er da meget hyggeligt, ikke?

Og så kan du i øvrigt selv se i avisen (når du bliver voksen) at helt oppe fra Dronningen og helt ned til sognepræsten i Taarbæk og fra Kirkeministeriet og ned til de grønne spejdere og alle vide vegne i øvrigt, er der enighed om, at det er som mor siger: Spis din spinat, eller du risikerer Guds straf!

Hørte du ikke selv, at dronningen sagde ”Gud bevare Danmark” og du tror vel ikke at hun ville sige sådan, hvis der ikke var en gud? Og kan du SÅ tie stille med alle de uartige spørgsmål og se at få drukket din rødvin! Spinat og rødvin er nemlig sundt, kan mor fortælle dig. Bare vent til du bliver voksen, så skal du se hvad der sker med dem, som ikke opfører sig ordentligt. Du vil vel også gerne konfirmeres, ligesom kusine Sofie, ikke? Så gør nu bare hvad der bliver sagt og ti stille. Hvorfor? Fordi jeg siger det! Og nu kan du blive ved lidt endnu, så skal jeg komme efter dig!

Sådan er det nemlig! Uvidende fjolser må hellere holde mund og ikke tro de er noget. Når nu så mange kloge folk, i så mange år, har gjort deres bedste for at frelse verden fra synd og fortabelse, så må man være mere end almindelig idiot for at tro, at man ved bedre! Og intet fornuftigt menneske gider da spilde sin tid med at diskutere med folk, som er så underligt skruet sammen i hovedet, at de ikke vil tro på hvad alle de kloge siger og altid har sagt!

Så få nu bare spist den spinat.


ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.

Til toppen

Søgning
Nyeste Artikler

Nyeste Emner