Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a Den 1'ste post fra de 30 nyeste emner, som RSS2 feed Debatér i vores debatforum Bidrag til vores wiki opslagsværk Besøg vores engelske søsterside Læs vores forside med nyheder, kommentarer, o.a   Ateistisk Forum
Foreningen
Information
Bliv medlem
Donationer
Butikken
Kontakt os
OSS
Nyheder
Norden
Europa
Verden
Organisationer
Annonceringer
Meddelelser
Artikler
Essays
Kommentarer
Biografier
Humor
Temaer
Interview 2004
Bibelforfalskning
Emner
Ateisme
Religion
Oprindelse
Send os
Dine nyheder
Dine artikler
Ophavsret
Diverse
Links

Forside : Temaer : Interview 2004


Venstre
Af Niels-Simon Larsen/Tim Ahrentløv
Maj 27, 2004, 10:17

Send artikel
Printer venlig side

Spørgsmål.

Vi er en debatskabende gruppe, der interesserer os for at undersøge, hvor mange af folketingskandidaterne, der går ind for en adskillelse af kirke og stat. Vi har en hjemmeside www.ateist.org., hvor vi gerne vil sætte dine svar på følgende spørgsmål: 

1. Går du ind for at stat og folkekirke adskilles?

2. Er du imod, at trossamfund skal have en skattemæssig fordel?

3. I øjeblikket diskuteres begrebet 'religionslighed', hvor alle trosretninger har samme status. Synes du, at staten overhovedet skal blande sig i vores trosforhold eller kan du gå ind for en total adskillelse af stat og religion?

De næste to spørgsmål skal ses i lyset af Grosbøll-sagen. Vi synes, at både præster og folketingspolitikere bør melde klart ud, hvor de står. 

4. Er du tilhænger af tanken om, at der er en skabende og opretholdende Gud?

5. Hvor befinder du dig selv mht. det at være ateist eller religiøs?

Svar venligst kort, evt. Ja/nej.

(Bemærk: Text i [] er angivet af Ateist.org)


Svar overblik.


Svarvillighed

 

Adskil Stat/Kirke

 

Adskil Stat/Religion

 

Trossamfund skattefordel

 

Livssyn


Svar fra Bornholms Amt.

Thor Gunnar Kofoed [Ateist]

  1. Ja, Stat og religion skal være adskilt fuldstændig. Selvom Danmark er et kristent land, kan jeg klart se, at der er meget stor forskel på, med hvilken kristen baggrund vi ser på de åndelige spørgsmål på i Folketinget og endda inden for mit eget parti. Derfor skal religion og politik ikke blandes.
  2. Ja. Vi betaler en skat til folkekirken, og hvis man ikke ønsker det, kan man fravælge dette. Man er frit stillet til at betale til hvad som helst bag efter, men det skal ikke være i stedet for at betale skat.
  3. Staten skal overhovedet ikke blande sig i disse sprøgsmål. Vi har og skal ikke have religionslighed. Danmark er et kristent land med religionsfrihed.
  4. Nej
  5. Jeg henholder mig til de kristne grundværdier, men kommer kun i kirke ved højtideligheder. Jeg må nok kalde mig selv passiv kristen. 


Svar fra Fyns Amt.

Lars Chr.Lilleholt [Teist]

  1. På nu værende tidspunkt bør staten og folkekirken ikke skildes, men jeg ser dog en mulighed for det på længere sigt gennem en grundlovsændring.
  2. Ingen stilling.
  3. Der henvises til spørgsmål nr. 1
  4. Ja
  5. Religiøs


Svar fra Københavns Amt.

Kjeld Danneskiold-Samsøe [Uklar]

  1. Ja
  2. Ja
  3. Nej (Staten skal ikke blande sig) og Ja (til total adskillelse).
  4. Uanset om jeg er ateist eller teist er det et personligt spørgsmål, hvis svar jeg ikke ønsker offentliggjort.
  5. Uanset om jeg er ateist eller teist er det et personligt spørgsmål, hvis svar jeg ikke ønsker offentliggjort.


Gitte Lillelund Bech [Teist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. se sp.1
  4. Ja
  5. Midt


Svar fra Vestre storkreds.

Michael Sommer [Ateist]

  1. Jeg mener ikke folkekirken og stat bør adskilles, folkekirken bør nedlægges.
  2. I gennem tiden har de kristnende brandbeskattet befolkningen, så det er vel på tide, at de blive Brandbeskattet.
  3. I mine øjne har alle religioner samme status, og den ligger meget lavt.
  4. Jeg kan ikke forholde mig til en tanke om en gud.
  5. Jeg er tredjegenerations rabiat ateist.


Torben Raahede [Teist]

  1. Ja
  2. Ja
  3. Det danske samfund bygger på kristne værdier, de skal vi bibeholde i vores grundlov, men derudover skal stat og kirke adskilles. 
  4. Ja
  5. Praktiserende liberal grundtvigianer.


Svar fra Søndre storkreds.

Jesper Schou Hansen [Ateist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. Jeg har det fint med statskirken og muligheden for at melde sig ud.
  4. Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende gud.
  5. Jeg er medlem af folkekirken fordi jeg gerne vil støtte det sociale arbejde kirken laver, støtte det netværk kirken tilbyder, være med til at bevare den kulturinstitution jeg opfatter kirken som - herunder som en ramme for familiebegivenheder som dåb, konfirmation og bryllup. Jeg er ikke medlem af folkekirken fordi jeg tror på gud - det gør jeg nemlig ikke. Jeg er ateist.


Ulrik Kragh [Uklar]

  1. Nej, Danmark har i folkekirken et element der holder sammen på danskernes religiøsitet, identitet og kultur. Det er givtigt i en omskiftlig verden og derfor er det ok, at kirken understøttes af staten. Dette vilkår er også givet i grundloven.
  2. Nej, det er fint at andre trosretninger igennem deres skattemæssige vilkår har rimelige vilkår for at eksistere.
  3. Jeg går ikke ind for en total adskillelse af stat og religion, af grunde som anført under spm 1.
  4. Det er ikke et tema som fylder min hverdag.
  5. Det er danskernes egen private sag. Jeg kæmper for den enkeltes egen ret til at dyrke sin religion eller ateisme i fred. Dermed forbeholder jeg mig også ret til at tage afstand fra religiøse eller ateister som fordømmer eller foragter andre pga. deres holdning.


Svar fra Østre Storkreds.

Philippe Marcher [Uklar]

  1. Ja
  2. Det skal være muligt at arbejde frivilligt for et trossamfund. Så i begrænset omfang ja. Øvrige regler for arbejdsmarkedet skal gælde for et trossamfund.
  3. Jeg går ind for en total adskillelse, sat religionslighed.
  4. Idet jeg går ind for religionsfrihed og -lighed, vil jeg ikke begrænse andre i deres tro. Dvs. jeg accepterer andres holdninger, men har naturligvis mit eget syn herpå. Dette er for mig et personlig og privat anliggende.
  5. Officielt er jeg konfirmeret. Men jeg dyrker ikke nogen form for religion i det daglige. Min livsanskuelse kommer i høj grad fra eksistentialismen, samt almindelige liberale principper.


Svar fra Ribe Amt.

Preben Rudiengaard [Teist]

  1. Nej
  2. Ja
  3. Staten skal i forhold til den Danske folkekirke stå for det organisatoriske jvf. Kirkeministeriet, men ikke blande sig i krikens forkyndelse. 
  4. Ja
  5. Er religiøs, men behøver ikke andre til at forkynde eller blande sig i mit forhold til det at tro på.


Christian Lund Jepsen [Teist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. Staten skal ikke blande sig i religionsspørgsmål, men det gør staten heller ikke idag. 
  4. Ja
  5. Religiøs


Svar fra Ringkøbing Amt.

Lasse H.D. Frandsen [Uklar]

  1. Ja - jeg går ind for adskillelse.
  2. Ja - jeg er modstander af a trossamfund får særlige skattefordele.
  3. Jeg går ind for en total adskillelse af kirke og stat.
  4. Ønsker jeg ikke at svare på da det ikke er et politisk men et privat spørgsmål. Dog er det min opfattelse at sålænge vi har en folkekirke, må kirkens ansatte have fuldt og helt ytringsfrihed og trosfrihed på lige vilkår med andre tjenestemænd i statens tjeneste.
  5. Ønsker jeg ikke at svare på da det ikke er et politisk men et rent privat anliggende. Dog kan jeg oplyse at jeg ikke selv er medlem af Folkekirken.


Hanne Severinsen [Teist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. Jeg er tilhænger af det nuværende.
  4. Ja
  5. Kristen


Svar fra Storestrøms Amt.

Flemming Møller [Teist]

  1. Nej. - Den nuværende folkekirkeordning er den mest effektive måde at forhindre kirken i at få politisk magt. Adskillelse af kirke og stat vil give kirken mulighed for at sætte en politisk dagsorden.
  2. Jeg går ind for, at bidrag til kirkesamfund skal være fradragsberettigede. Det betragter jeg ikke som en skattemæssig fordel.
  3. Staten skal ikke blande sig i religiøse forhold, men skal sikre religionsfrihed.
  4. Ja
  5. Ikke særlig religiøs, men betragter mig absolut ikke som ateist.


Svar fra Sønderjyllands Amt.

Allan Emiliussen [Teist]

  1. I princippet ja. Men reelt pt nej. Nej fordi tradition, kultur og historiske forhold bør gå foran af hensyn til respekten for det store flertal.
  2. Ja
  3. Nej staten skal absolut ikke blande sig. Men: vi har religionsfrihed, og ikke lighed. Dette bør bevares, jf. ad 1.
  4. Ud fra tanken om at kæmpe for de kristne værdier så ja. Når det går på forkyndelse, skal det fremstå som ligevægtig faktor ift videnskaben.
  5. På dette kontinuum, hælder jeg mere til det religiøse (kristent), uden det dog fylder min hverdag. Det er behovsbestemt.


Svar fra Vejle Amt.

Karsten Madsen [Teist]

  1. Stat og kirke skal ikke adskilles.
  2. Kan ikke besvares entydigt. 
  3. Jeg kan ikke som sagt ikke gå ind for en adskillelse af stat og kirke. Men trosfriheden eller friheden til ikke at tro skal være reel. 
  4. Jeg er troende.
  5. Jeg er ikke religiøs og missionerende. Religion er en privatsag.


Svar fra Vestsjællands Amt.

Bertel Haader [Teist]

  1. Nej
  2. Ja
  3. Nej til det sidste. Ja til religionsfrihed, ikke religionslighed. 
  4. Ja
  5. Religiøs


Svar fra Viborg Amt.

Flemming Eskildsen [Teist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. Nej
  4. Ja
  5. Ja - religiøs.


Kenneth Barrett (Ikke længere folketingskandidat) [Ateist]

  1. Ja
  2. Ja
  3. Total adskillelse.
  4. Ateist
  5. Ateist og udmeldt af folkekirken i ca. 1988.


Michael Fagerlund [Teist]

  1. Nej
  2. Nej
  3. Ja til rel. frihed; nej til rel. lighed.
  4. Ja.
  5. Troende


Randi Jagd Hansen (Ikke længere folketingskandidat) [Ateist]

  1. Ja, 100%
  2. Ja, de bør selv kunne stå for egen økonomi.
  3. Jeg synes ikke staten skal blande sig i vores trosforhold, så længe det at praktisere vores religion ikke går ud på at skamfere sagesløse børn og misbruge hjernevaskede voksne. 
  4. Nej slet ikke.
  5. En ateist, som dog synes; at man skal behandle sine medmennesker på samme måde, som man selv vil behandles. 

ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som ”den er”og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.

Til toppen

Søgning
Nyeste Artikler

Nyeste Emner